Sommerferie 2022 var et dejligt gensyn med en lille skøn plet i det Tyske, nemlig Sonnenhof Marbeck. Vi har været på pladsen tidligere Sommerferie 2019 - Sonnenhof Marbeck FKK og Chamavi Naturist, så pladsen var ikke ukendt. Igen levede pladsen helt og holdent op til sit navn, fantastisk vejr, skønne omgivelser og skønne mennesker. En plads vi kun kan anbefale.
Der er ikke sket de store vilde nyheder på pladsen, men man kan godt se at der har været Covid-19, og nogle har haft lidt ekstra tid.
Da vi sidst var på pladsen, gik vi flere gange til Borken, som ligger i gåafstand af pladsen. Denne gang prøvede vi også at tage til Heiden, som er en mindre by, der ligger omkring 12 km fra pladsen. Heiden er en skøn lille by, med masser af byliv, og ikke mindst indkøbsmuligheder. Så besøger du Sonnenhof, så kan Heiden også anbefales.
Vi havde ikke planlagt noget som helst, ud over at vi havde booket en uge på Sonnenhof, men da vi bare hyggede, ja så udvidede vi opholdet med nogle dage. Så var det gyldne spørgsmål, hvad skulle vi bagefter.
På pladsen kommer vi tilfældigvis i snak med to Hollændere, de så vores lille Danske flag, og var nysgerrige, om vi kendte Kysing i Danmark, åh jo, det er jo nærmest vores andet hjem, snakken gik, og vi havde pludselig en masse fælles bekendte. Verden er af og til lille. De skulle jo naturligvis også høre hvor vi skulle hen bagefter, hmm ja det ved vi ikke... De kom med et forslag - FSG Minden, den havde vi aldrig hørt om, så den måtte vi da prøve og tjekke ud. Afstanden var overskuelig, knap 200 km, og pladsen lå fint, i forhold til hjemturen.
Vi skrev til pladsen, og spurgte om de havde plads, jo jo ikke noget problem, vi kunne bare komme, dog skulle vi lige have et par instrukser. Ved indkørslen var der en port, her skulle vi bare trykke den medsendte kode, og så skulle vi ellers bare køre op, og vi skulle blive ved med at køre, ikke noget med at stoppe. OK det havde det Hollandske par også godt snakket noget om.
Vi ankom til pladsen, og en lille gitterlåge spærrede indkørslen, man kunne godt se at det første stykke var stejl, men så svingede den, og man kunne ikke rigtig se mere. Karin hoppede ud, trykkede koden, og jeg havde så fået besked på bare og køre - lidt spændende, når man ikke aner hvad man kommer ud i 😊. Volvoen i 1. gear, og så ellers bare derudaf, heldigvis er indkørslen belagt med SF sten, så der er godt bid, efter første sving, ja så kom resten af bakken, lige så stejl og endnu længere, for enden et 90 graders sving, med et hushjørne og ikke mindst et fundament til et trappegelænder, lidt spændende.
Vi spurgte senere hvor stejl indkørslen er, den er 40 grader eller i procenter, en stigning på 80% - Wolle prustede også lidt 😊
Da det er mere end svært og forestille sig stigningen og forløbet, så har vi lavet en lille video, hvor Karin har filmet mens hun kører opad på sin elscooter.
Nå men vi blev anvist plads 28, og det var så lidt specielt, der var nemlig fliser på pladsen. Der er ikke noget tvivl om, at når de har uvejr, så har de uvejr, og det er sandsynligvis også derfor at mange af parcellerne er belagt.
Noget af det vi også bemærkede med det samme - faktisk alle "hækkene" på hele pladsen er rododendron, det må være et fantastisk syn om foråret og forsommeren, når det hele blomster.
Vi kom på plads, og fik både skørt og Shadow op, vejret viste sig fra sin smukkeste side, høj solskin, og blå himmel, så en tur i poolen var påkrævet. Vi vidste jo ikke så meget om pladsen, men havde dog set lidt billeder på nettet fra pladsen, og ikke mindst poolen.
Poolen er noget anderledes end man er vant til, den er nemlig 100% klorfri, og kun fyldt med helt alm. rent postevand.
Rundt om poolen er der lavet plantelagune, med forskellige former for beplantning, der alle har det til fælles, at de optager kvælstoffer og den slags ting, som vi gerne vil være fri for.
Ud over dunhammer og forskellige andre sivsorter, så finder man også åkander, som jo i den grad pynter.
Som et supplement til dette naturlige paradis, så har de sørme også en ubåds Robert (vores robotplæneklipper hedder Robert), ham her var dog en noget mere avanceret en af slagsen, han kunne nemlig både køre på bunden, op ad siderne og ikke mindst også kravle på trappen.
Det giver sig selv, at med sådan et flora, så vil der også være frøer og den slags, og det var der også, de holdt sig dog til randen rundt omkring poolen, hvor siv og anden beplantning holdt til.
På pladsen finder man også fælleshuset, og i helt typisk Tysk stil, fantastisk flot, rent og veludstyret.
Fællesrum, med både billiard og mange andre ting.
I køkken og bag baren, er der både fryser og køleskab, her kan man forsyne sig med alt fra en frossen pizza, til is, øl, sodavand og vin - man skal bare lige huske og skrive sig på sedlen. Det er tillid, der står endda også en pengekasse med byttepenge.
Køkken
Baren til festlige lejligheder
Forrum til baderummet, her kan man ligge sit tøj og fodtøj m.m
Og naturligvis - Sauna
Alt her er bare skinnede rent og pænt, i bedste Tyske stil.
Pladsen er ikke vildt stor, og der er ikke mange parceller. Men her er hyggeligt. Det skal nævnes at der ikke er nogen reception på pladsen, der bor en campingmutter, som vi talte kort med, men ikke så mere til. Da vi skulle betale var det til et af medlemmerne. Det var også en meget sød ældre dame som viste os rundt, det var ligeledes et af medlemmerne.
Og så en lille sjov ting, da vi blev budt velkommen af campingmutter, fik vi også dette vildt søde lille glas marmalade, måske ikke noget særligt, men alligevel en lille ting, som man husker.
Hov - Godt gemt fandet vi dette fine lille Tinyhouse
Pladsen ligger utroligt smukt i det meget kuperede terræn, omkring Porta Westfalica. Går man lige udenfor pladsen, havner man faktisk i et vildtreservat. Er man til smuk natur, så får man valuta for pengene her.
I dele af vildtreservatet, finder man også indhegninger med heste og andre dyr, der er med til at holde området.
Her får man en fornemmelse af det kuperede terræn
Ud over reservatet, findes der et hav af cykel og gåstier i skovene omkring.
Rundt om pladsen ligger der flere byer. I gåafstand (under 1 km) ligger der en forstad til Porta Westfelica. Her finder man Porta Bad, som er et meget populær sted, med wellness, svømmehal og meget mere.
Selve byen Porta Westfalica ligger ca. 5 km fra pladsen, og er ikke den største, men en ok hyggelig by, med mulighed for indkøb, en kro og diverse andre forretninger. Og så er der selvfølgelig nogle flotte bygninger, og lidt anderledes byggeformer.
Navnet Porta Westfalica stammer fra kløften Porta Westfalen hvor floden Weser løber igennem. Byen har ca. 37.000 indbyggere og ligger lige uden for Minden, som er kredshovedstad.
Skal man sætte lidt mere præcis lokation på, så ligger Porta Westfalica og Minden ca. 60 km sydvest for Hannover.
Byens ældste hus, det er bygget i 1624.
En af de første dage, skulle vi lige proviantere lidt, vi kørte lidt efter Google Maps og skulle bare lige finde et supermarked, vi kom igennem udkanten af Porta Westfalica, kørte op af en bakke, og når selvfølgelig toppen på et tidspunkt, og hvilken bakketop - i det fjerne kunne man se et gigantisk monument, og hele dalen under os, det var så storslået, så vi blev nødt til lige og holde ind til siden.
Vi kunne se monumentet på måske 4 - 5 km afstand i fugleflugt, og synet indikerede bare at det måtte være stort.
Dagen efter var vi lidt rundt på pladsen, og fandt et bykort over Minden by. Minden er kredshovedstad, og en by med omkring 81.500 indbyggere - og har for øvrigt været venskabsby med Gladsaxe siden 1968.
Bykortet var et af de bedre af slagsen, her kunne man nemlig ret nemt se seværdigheder, og ikke mindst finde informationer om disse. Og ikke mindst så finder vi også her information omkring monumentet vi så på afstand.
Ud over kortet skal det nævnes at Minden også er gået digitalt, og har opsat mange QR koder rundt omkring, dem scanner man bare, og så kan man få læst forskellige ting op, eller blot læse om dem, hvis man hellere vil det.
Selve byen, gågader og den slags, det er ikke noget vi interesserer os ret meget for, men byen har en del andre seværdigheder, som vi gerne vil se.
Noget af det som vi er faldet over, er slusen, vandkrydset, TV tårnet og Kejser Willhelm monumentet.
Schachtschleuse Minden
Så turen gik til Minden. Vi stillede bilen i nærheden af slusen, og så var det bare afsted, Vi kom ind på sluseområdet, fra vestsiden af, og gik igennem et parklignede område, man kunne se floden, og selve slusebyggeriet
Floden Wesser
Rundt om slusen findes der rigtig mange plancer m.m der fortæller om området og funktionen af slusen.
Når man går rundt om selve slusebyggeriet, så fornemmer man den højdeforskel der er.
Rundt om hjørnet, her kommer der syn for sagen på højdeforskellen.
Slusen er af typen "Stemmeporte", som er en meget gammel teknik, der kort fortalt er to sidehængte porte, som går imod hinanden, og i lukket tilstand, danner en vinkel, der gør at de kan modstå det tryk der kommer fra vandet på spidsen af vinklen. Så denne type af sluser kan altså kun modstå tryk fra den ene side af portene.
Slusedørerne, det ses måske ikke, men de er 19m høje
Først når dørene går op og man kan se ind i slusen, så får man virkelig syn for sagen på hvor stor slusen i grunden er. Bemærk turbåden i baggrunden, den er på 2 plan, og der var faktisk ret meget plads op til vejbanen.
Slusen er ganske imponerende og det er et virkelig flot byggeri.
Wasserstraßenkreuz Minden / Minden Aqueduct
Turen går videre, vi skal se "Vandkrydset" - det skulle være Europas største, så der er noget at se frem til. På den anden side af slusen, kan man komme op på diget og gå på østsiden af floden Wesser. Hvilket giver en utrolig flot udsigt, både over floden, men også den tilstødende by.
Vi er nu kommet ud på diget, hvor byen ligger ned til venstre og man går langs med floden Weser.
Flere steder er der rigtig fine plancher der fortæller om byggeriet og om funktionen af det.
Pludselig oplever man at man står på gangsti, med en flod på den ene side, hvor der for øvrigt lige er kommet nogle ret store sejlbåde forbi os, og nedenunder, løber der lige en flod på den anden led, det er lidt en underlige følelse.
Da det kan være svært og gengive, har Karin lavet denne lille video, hvor man kan se det hele i et 360 graders view.
Når man når over på den anden side, kan man gå ned, og følge stisystemet, og dermed komme under floden Weser og gå langs med Midkanal,
Igen kan det være svært og gengive, dette fantastiske bygningsværk og ikke mindst den følelse og gå der. Karin har lavet en lille video hvor hun tager dig med på en lille køretur, under og langs med floderne.
Når man kommer ud på den anden side, og ikke er kendt der, ja så åbner der sig endnu en ny verden. Da vi gik "ovenpå" kunne vi jo godt se nogle bygninger osv, men at der ligefrem er 2 kanaler, det var ikke til at se.
Det første vi støder på er denne portal, hvor man kan se den er bygget i årene 1911 - 1914. Hvor den anden vi lige er gået under og langs med, er bygget i 1997.
Lidt ude af stien, kan man pludselig se den modsatte side, hold da op, det er flot, det skal vi naturligvis have kigget nærmere på.
Jagten gik ind på at finde en egnet sti, hvor vi kunne få karin + elscooter med op, det lykkes 😊 - og godt for det, det gav lige en ekstra oplevelse.
Heldigvis så kunne man også gå langs med floden på dette helt vildt smukke byggeri, tænk sig at det har kunnet lade sig gøre på den tid. Vel over og nede, så skulle vi igen under begge de to kanalbroer, og på denne side, fik man syn for sagen, vælg selv hvilket byggeri du tænker der er det flotteste.
For at kunne gengive højdeforskellen, både ved slusen, og her ved vandkrydset, har Karin lavet denne lille video, der forhåbentlig giver et praj om højdeforskellen.
Fischerstadt
I Minden by finder man også den gamle bydel, vel og mærket den del som er bevaret, det kaldes for Fischerstadt, og ligger lige umiddelbart uden for bymidten ned mod floden. Som navnet antyder er der tale om de oprindelige fiskerhuse.
Her finder man også synlige tegn på beboernes forsøg på at holde floden ude af deres hjem ved højvande.
På dette smukke gamle hus, har man sat en vandstandssøjle, der vidner om tidligere tiders oversvømmelser, den højeste vandstand er fra slut 1800 tallet, og går til spidsen af pilen!.
Mon her i tidligere tider har boet eller bor en skorstensfejer?
Kejser Wilhelm I monumentet.
Da Kejser Wilhelm I dør i 1888, bliver der overalt i Preussen, bestilt adskille monumenter. Dette er blot en af dem. Monumentet her er placet, højt hævet over landskabet ved porten Westfalen, heraf navnet Porta Westfalica. Porten Westfalen er også betegnelsen for det sted, hvor floden Weser bryder igennem dalen.
Selve monumentet er renoveret i årene 2013 til 2018, og der blev her etableret en restaurant under den store ringterrasse som omkranser monumentet.
For at danne sig et indtryk, af hvor stor hele monumentet og ikke mindst statuen egentlig er, så er her lidt fakta:
Den totale højde på monumentet er 88m, mens der fra ringterrassen rundt om er 51m til toppen og selve statuen er 7m høj.
Vejen op til monumentet går af en meget snirklet vej og allerede på vej op, fornemmer man at det er op af bakke. På toppen er der en fin p plads, og der er rigtig fine vej op til monumentet (har man handicapskilt, kan man faktisk køre helt op til ringterrassen).
Undervejs er der rigtig fine plancher, også for blinde.
Også på den sidste del af turen, er der fine forhold for handicappede og fx for barnevogne.
Monumentet set fra ringterrassen.
Udsigten over Porten til Westfalen er imponerende - intet mindre.
Her udsigten ind over Minden by, selv om både sluseanlægget og vandkrydset ligger i den modsatte ende af byen, kan man faktisk set det heroppe fra.
For at give et indtryk af hvor stort det hele er, har vi placeret Karin foran soklen til statuen.
Når man ser ud over dalen, kan man også se fjernsynstårnet i Porta Westfalica, det kommer vi til senere.
Da vi gik op til monumentet så vi godt en masse mennesker i meget fint tøj, så noget måtte der jo nok skulle ske, og sørme mens vi stod og faldt i svime over udsigten, så dukkede der 3 brudepiger op. Og inden vi fik set os om, så stod der adskille turister på den øvre ringterrasse, og var kommet til globryllup.
Det skal siges at brudeparret vidst ikke havde regnet med at der stod en mindre menneskemængde på den øvre ringterrasse og klappede og piftede da de stod og fik et bette møs.
Fernsehturm Porta Westfalica.
Som man kunne se fra Kejser Wilhelm monumentet, var der i det fjerne et TV tårn, dette havde vi også godt set, og læst lidt om, der skulle også være en hel unik og smuk udsigt. Så der måtte vi da op.
Ved selve tårnet er der etableret fin P plads og godt skiltet med både sti til udsigtspunkt, og information om selve tårnet.
Tårnet er stort på afstand, når man står under det, så er det gigantisk, og ikke mindst imponerende.
Tårnet er totalt 134,9m og op til underkanten af det store plateu er der 50m og til oversiden 58,25m. Der er mulighed for at komme op i tårnet, i hvert fald op til platformen.
Vi valgte og tage turen ud til udsigtspunktet først, undervejs finder vi flere plancher, der fortæller historie om området, og ikke mindst lidt om udsigtspunktet.
Denne planche fortæller om historien om tårnet, også selv om det måske ikke er helt af de kønne.
Tårnet er bygget i nazitiden, først og fremmest som et luftvarslingstårn, men tårnet er bygget af tvangsarbejdere. Så ikke en hel stueren historie, som den moderne Tysker dog er åbne omkring.
Vejen ud til udsigtstårnet er ok, lidt humblet da det er en blanding af klippe og jord man færdes på. Undervejs ud af stien fandt vi disse sjove og skæve kunstneriske udfoldelser.
Så nåede vi ud til tårnet....
En lille tavle fortæller lidt af historien.
Men hov den der udsigt fra toppen - mon ikke der er nogen der har glemt at fælde et par træer...
Altså kort sagt, noget af en skuffelse - nå men vi kunne se at stien forsatte efter tårnet, samtidig kunne vi også se at Karin ikke kunne køre der på elscooteren, så jeg tog turen ud alene, og godt vi ikke forsøgte og få Karin med, stien er virkelig ringe, eller måske ikke det helt rigtige ord. Stien er groft sagt klippe med løse sten og en smule jord ovenpå, så de 800m ud til udsigtspunktet, var lidt udfordrende.
Men pludselig frem af skoven, kom dette syn.
Et skilt fortalte, at man her kunne forsætte helt ned til Porta Westfalica og naturligvis tilbage til fjernsynstårnet.
Selv om turen var hård, så var det turen værd, hold nu op en udsigt. Herfra kan man tydeligt se hvorfor Kejser Wilhelm står hvor han nu står, og vogter over indgangen til Porta Westfalen.
På dette smukke sted, var der også tydeligt at adskille forelskede par, havde givet hinanden der løfte, der hang i hundredvis af disse.
Som sagt så valgte vi og tage turen til udsigten først, og må ærligt indrømme, da vi kom retur til tårnet, ja så var energien til 125 trapperæs der ikke lige, så den må vi have til gode.
Det var lidt af vores sommerferie anno 2022 i det Tyske. Håber du har nydt denne lille rundtur i et utroligt smukt område, og ikke mindst fået inspiration. Tak fordi du læste med.