I mange nyere campingvogne er der en autoradio indbygget, eller også er vognen forberedt for det. I vores vogn var der ikke radio i, til gengæld er vognen forberedt for det, både med højtalere, ledningsføring og antenneføring, og ikke mindst en fast plads til radioen.
Radioen monteret i skabet
Vi havde nogle få krav til radioen, den skulle have DAB+ indbygget, kunne tage CD og USB og sidst men ikke mindst, så vil vi gerne have en fjernbetjening med til den.
I denne lille guide vil vi gennemgå monteringen af den.
Skabet som er forberedt for radioen.
Som det kan ses på billedet, skal der laves hul til radioen, dette gøres ved at boret et hul ca. i midten, og når der er lavet et eller flere huller, så kan man tydeligt mærke den udfræsning der er lavet på bagsiden.
Hullerne der gør at man kan mærke hvor udfræsningen er på bagsiden.
Ved at måle sig frem – brug et målebånd, og mål afstanden fra kanten af udfræsningen i bunden, til kanten af hullet, nu har du en retning på hvor udfræsningen er, marker på ydersiden hvor du har målet dig frem til at udfræsningen er. Sæt dernæst den ramme som radioen sidder i op så kan du ved hjælp af den markering du har lavet, hurtig se hvor den nederste langside er, sørg for at afstanden i siderne er ligeligt fordelt, og tegn dernæst rundt om rammen. Nu kan du stille og roligt tage en god skarp hobbykniv (brug en med metalramme) og roligt skære langs med stregen, når man skære fra ydersiden, er der kun et meget tyndt lag plade, pas dog på at kniven ikke smutter.
”Klumpen” som er skåret ud, man kan her tydelig se udfræsningen.
Hullet inden montering af metalrammen.
Når hullet er skåret ud og tilpasset så rammen passer stramt i det, kan metalrammen monteres og rammens holdere bøjes med en skruetrækker ned, så den holdes inde i pladen.
For at radioen ikke bare skal hænge i den tynde plade, er der her lagt et stykke bræt ind i bunden af skabet, som radioen kan støtte på, på den måde forhindres det at frontpladen bliver skæv.
Metalrammen monteret i hullet, bagved ses brættet som radioen skal støtte på.
Vores vogn er som sagt forberedt for autoradio, så alle ledningerne er trukket frem, og monteret i ISO stik, som lige passer i radioen, det samme med antennestikket. Et af vores krav var DAB+, for at dette kan lade sig gøre, er en DAB antenne nødvendig, med til denne radio er der en lille indendørs antennestav på ca.35cm med, den kan monteres med sugekopper, eller med nogle små selvklæbende plasticholdere.
Vi har monteret antennen via de små selvklæbende holdere, på bagsiden af gardinkappen, det gør at den er gemt væk, og det giver et minimum af synlig ledning.
DAB antennen monteret på bagsiden af gardinkappen.
Det færdige resultat
Dette er lavet i en Kabe, men det kan sagtens overføres til andre vogne som har ligende forberedte placeringer.