Hvem kender det ikke - man sidder og snakker, og snakken går på hvad man har haft af vogne osv. - Vi har efterhånden haft en slat, og så begynder det jo og blive lidt sjovt og lave et lille "Album" så man kan kigge tilbage.
Vi er en sammenbragt familie, og da vi startede vores campingliv sammen, med henholdsvis kone version 2 og mand version 2 - var det i telt, med alt hvad det nu indebære :). Grunden til at det blev telt, var at Karin ikke turde køre med campingvogn, så dette var mellemløsningen.
Teltet var et Outwell Hartford XL, vi var 4 børn og 2 voksne afsted, og så er det nu rart med bare lidt plads, især hvis vejret er dårligt. Teltet var super fint, og fungerede til ug - men desværre så fylder det også en del, en parcel på 10x10m er lige på grænsen, til at være for lille. Og så er der selvfølgelig det med pladsen, vi have en trailer med, lavet med ekstra høje sider, så kunne vi lige have det hele.
Teltet var som sagt fint, men gav også udfordringer med plads osv. så enden blev, at teltet blev solgt, og vi købte en spritny Combi Camp Venezia årg. 2005. Hold nu op, føelsen og stå med en helt ny Combicamp, det var stor.
Fordelen er at her har du det hele i "traileren" og ikke mindst, så er der masser af opbevaringsplads, både under sengen og ovenpå bagagebæren. Dertil kommer at der faktisk kan ligge rigtig meget på selve sengen. Også selv om telt og låg bliver lagt ned oveni.
En teltvogn er bare så fed og campere i, teltet på en Combi Camp er ren bomuld, og det giver et helt fantastisk klima. Der er selvfølgelig også et par bagdele, en af dem er hvis man kommer hjem med den våd, så skal den slås op, så den kan tørre, og så ikke mindst, så vil vi gerne campere i ydersæsonerne. Så enden blev at Karin lod sig overtale til en campingvogn. Betingelsen var dog at den ikke måtte være ret stor,
Vi fandt en Hobby 440 årg. 2003, med tværstillet seng i front, og dinette i bag, den var fin, især fordi ham vi købte den af, stort set ikke havde brugt den, og forteltet var spritnyt, det lå stadig i kasserne. Når der nu både er arbejde, delebørn osv. der skal gå op, ja blev vognen sat op fast, og vi kunne komme og gå.
Men vi vil jo stadig gerne ud og opleve lidt, puha det er ikke nemt :) - nå men enden blev, at vi købte et Outwell Colorado 5 telt, Det var super fint til os to voksne, og så havde vi to mindre børnetelte med, det fungere også bare fint.
Nå men, af skade bliver man klog, og en dinette i en Hobby, man sidder virkelig elendigt, og vognen var meget trang, så vi kiggede lidt på mulighederne. Valget faldt på en Hobby 495 årg. 2004, ikke så meget større, men der var rundsiddegruppe, og lidt mere plads. Det skulle sig dog hurtigt at vise sig, og være et rigtig dårligt bytte, denne vogn levede op til sit navn, det var virkelig en hobby at have en Hobby, er ret sikker på at der kom mindst 10 kg skruer i den, alt raslede fra hinaden, og det selv om den stod stille :/.
Vi blev hurtig klar over, at denne vogn ikke levede op til vores forventninger, og da vi var begyndt og vintercampere, begyndte vi og se andre veje... Det blev så til vores første Kabe, En Kabe Ametist fra 2003. Det var egentlig ikke fordi vi havde kigget efter den, men vi var blot på osetur hos en campingforhandler, og der stod den, vi skulle da lige kigge, og vi satte os ind, og vi følte os bare hjemme, og den havde det vi gerne vil have - og inden vi fik set os om, så havde vi handlet.
Da denne side samtidig var blevet en realitet, så begyndte vi også her og skrive lidt om vores udstyr, så denne vogn kan du læse mere om her Kabe Ametist XL
Nå men, vognen stod fast, men vi vil jo stadig gerne ud og se lidt, og mageligheden og en dårlig ryg, gjorde at vi kiggede efter en lille kørevogn. Det blev en Safari 280. Safarien er en Polsk bygget vogn, den bliver lavet på trailerfabrikken Selandia. Den består kort sagt af et trailerchassic, og ovenpå dette, en helstøbt glasfiber kasse, som er boltet fast på chassicet. En funny lille vogn, som kan trækkes af alle og uden de store dikkedare. Denne lille sjove vogn, kan du læse mere om her Safari 280. og her hvad man kan bruge af telt til denne vogn Safari 280 med Outwell Country Road bustelt
I 2014 fik jeg job på Gudhjem Camping, og da vi skulle være der hele sommeren, så måtte vi have vognen med, vi skulle jo have et sted og bo. Det faldt sammen med et skribenttræf. Så det blev en lang tur, Skribenttræffet var på Nordsø Camping i Hvide Sande, ja så blev turen altså fra Brædstrup til Hvide Sande fredag, og Søndag gik turen så direkte fra Hvide Sande til Ystad. Dette kurerede fuldstændig Karins skræk for at køre med campingvogn.
Sådan en Kabe med centralvarme, fantastisk ergonomiske sæder m.m, ja så giver det jo appetit på mere. Da vognen normalt stod fast, ville vi gerne have en 2.5m vogn, så vi gik og kiggede om der dukkede noget op, som passede både til pengepungen og til vores forventninger. Det gjorde der selvfølgelig.
Det blev en Kabe Royal 560 XL/KS årg. 2007, denne vogn kan du se og Kabe Royal 560 XL KS. En super dejlig vogn, som vi har været utrolig glad for.
Da Karin fik ødelagt sin ryg, ja så blev det også enden på flower power tiden, og den lille Safari skulle videre. Vi kiggede efter en let rejsevogn, som ikke var for stor, men alligevel komfortabel.
Valget faldt på en Sprite Alpine fra 94. Sprite laver nogle gode solide vogne, men en væsentlig ting, de bruger ikke bare en plade og noget skumgummi, til sæder, nej det er med formspændte bøgelameller, og alle hynder er med koldskum. Sprite Alpine Europe 390 EK
Spriten blev opgraderet med blandt andet 12V system over hele linjen og meget mere, og da man jo ikke skal gå og kede sig, så satte vi den til salg, der gik få dage, så var den solgt. Så gik jagten ind på ny.
Denne gang blev det til en fin lille Tabbert Comtesse fra 97, Tabbert Comtesse 410 HK.
Vi havde nu efterhånden haft vores Royal 560 årg. 2007 nogle år, og som altid så kigger man jo lidt, det kan være farligt, for bum, så stod den der, Kabe Royal 560 LXL/KS årg. 2012. En fed indretning. Med L siddegruppe og skænk istedet for rundsiddegruppe, en perfekt egoistvogn. Vi blev enig om at vi måtte se den i virkeligheden, og ja, det endte så med et bytte. Kabe Royal 560 LXL KS
Tabbert'en lavede vi også en del ved, blandet andet stor tagluge og meget mere, så da der ikke rigtig var mere der, ja så måtte vi da hellere prøve og se om der var nogen der var interesseret i den. Det var der, i løbet af en uge var den væk. Så på den igen :).
Denne gang faldt valget på en LMC 465 årg. 2007.
Den var dog ikke lige os, træet var simpelthen for mørkt og dysteret, så den måtte videre, solgt på ganske få dage :).
Næste vogn, blev igen en Sprite, denne gang en Sprite 495, årg 2000, Igen fordi at Sprite bare laver nogle fede vogne med nogle super gode materialer i.
Når man nu har problemer med ikke og kan nære sig for at kigge, så går det jo af og til galt - også denne gang måtte denne fine vogn videre. Vi fandt denne gang en fin LMC 510 Dominant årg. 2002, den havde alt, centralvarme, Aircondition m.m.
I mellemtiden... ja så så vi drømmevognen. En Kabe Imperial fra 2014, denne måtte vi simpelthen se, og ja det gik jo nærmest som forudset, vognen var bare lige os, så inden vi fik set os om, så var byttehandlen en realitet. Så den dag Danmark blev lukket ned (Covid-19), hentede vi om eftermiddagen vores Imperial.
LMC'en fungere fint og når man først har vænnet sig til centralvarme m.m, så er det altså stærkt vanedannede, LMC'en havde centralvarme, men der var nogle mangler, vognen er bare ikke en "hel vintervogn" der er fx ikke gulvvarme, pumpen til centralvarmen er kun en 12V pumpe, og den tager mega lang tid om at pumpe rundt. Vi kiggede lidt, fik en god pris for LMC'en, og inden længe, ja så købte vi vores nye kørevogn... En Kabe Smaragd fra 2007.
I sommerferien, hvor vi typisk har de lange ture, har Karin længe døjet, med at de ryk, som campingvognen giver, både fra vind, overhalende biler osv, giver en del ondt i ryggen, og det er jo ikke meningen med ferie, at man skal få ondt. Så vi har gået og snakket lidt frem og tilbage om en teltvogn.Så her i sensommeren 23, der var den der bare, en Combi Camp Country fra 07. Det var faktisk lige det som vi havde gået og kigget efter. Vi kender Combi Camp, og ved at den er let og slå op, let at bruge, og ikke mindst, så ligger man fantastisk i dem.
Næsten på 4 års dagen, fra vi hentede vores skønne Imperial, ja så måtte den videre. Karins ryg og hofte gør at det ikke bliver ved med at gå med fransk seng. Vi havde forsvoret at vi aldrig skulle have enkeltsenge, men ja, det blev det så.
Vi har længe ønsket en vogn med endebadeværelse, og da vi skulle skifte, ja så var det et krav. Ligesom kompressorkøleskab var et krav. Nu stod den der, en fin Kabe Royal 630 E-TDL KS, fra 2016, med alt hvad vi har ønsket os, endebadeværelse med bruseniche, enkeltsenge og kompressorkøleskab. Pæn og velholdt, så efter et par ture til Randers, og lidt handel frem og tilbage, ja så kom den i hus, og står nu på sin faste plads, hvor den bliver.
Det må vidst kunne siges og være fra back to basic til luksus 😊 - det er så sådan vores vognpark har set ud indtil nu...