Outdoor Chef City 420
Efter at have brugt Weber Q100 og Q1200 igennem en del år, skulle der ske noget andet. Weber har mange kvaliteter, og det er en rigtig god og stabil grill, men på et par punkter falder den igennem, og her kommer Outdoor Chef City 420 ind i billedet.
En af de ting vi har savnet ved Weberen er inddirekte varme, så man uden videre kan lave en and, som på billedet herover, det kan man på City 420. Outdoor har lavet et genialt system, der gør at man kan lave direkte eller inddirekte varme blot ved at vende den øverste tragt.
Let og enkel måde og lave enten inddirekte eller direkte varme på.
Af tilbehør har vi valgt og tilkøbe, et gourmet sæt, som består af en pande med høj kant, som er genial til fx og lave stegt flæsk i, man kan selvfølgelig også bruge den til wok, spejlæg, biksemad og meget meget mere, kun fantasien sætter grænserne her. Den anden del af sættet er en form for rist, som er fantastisk til fx og bage på, lave pizza osv.
Gourmet sæt
Der ud over har vi en bæretaske og et overtræk. Grillen kan let og enkelt pakkes sammen til en meget kompakt enhed og dermed let transporteres i tasken. Overtrækket er dejligt når grillen overnatter ude i det fri.
Grillen fås i to versioner, med korte og lange ben. De korte ben, kan meget let vendes en ½ omgang, og derefter sættes selve grillen ned i benene, og man kan uden videre bære både grill og ben i håndtaget. Den fås også med de lange ben, som dog også let kan afmonteres og tages med. En let og simpel grill, som kan det hele, og hvor der er tænkt på detaljerne.
Weber Q1200
Da vi købte vores Q100, blev Q120 sorteret fra med det samme, dengang var Q120 udstyret med sideborde, som den eneste forskel, men borde dengang, var så bløde, at hvis man satte noget på dem, knækkede de sammen. Dette er dog ændret til nu, nu er de stærke og stive, og kan med lethed bære en tallerken med noget på, denne model hedder Q1200.
Som tilbehør har vi valgt og købe disse ting:
Pizzasten Ø26cm med serveringsplade
Pizzastenen har vi brugt flere gange, og syntes den er rigtig god, dog så kan det anbefales og lade være med at bruge serveringspladen, den er beregnet til at komme med i grillen, men vi syntes at det bliver bedre, ved at lave pizzaen direkte på stenen.
Stegepladen er genial til stegning
Den nye stegeplade er genial, og ikke mindst en kæmpe forbedring i forhold til den gamle plade. Den nye plade her, bruges ved at man tager den ene halvdel af risten af, og ligger stegepladen i, istedet for. Pladen er udstyret med huller, således at fedtstoffet/saft kan løbe ud, og maden ikke bliver kogt.
Man kan uden problemer lave fx stegt flæsk, spejlæg og stege på pladen, den kan ligeledes godt bruges som wok.
SaFire Roaster
Til vores lille vogn har vi en SaFire Roaster, det er også en rigtig smart grill, som er til kul/briketter. Grillen kan alt, du kan stege, koge, grille, ryge og bage på den, der findes nemligt et hav af ekstraudstyr til den.
Grillen er så smart indrettet, at selv om den er varm, kan man både bære den, men den kan også stå på et bord, det smart. Selve udførslen af den er holdbar og meget nem og rengøre.
Selve stegepladen er med en non-stick belægning, og meget nem og gøre ren, den kan også vendes og man får dermed en glat stege/bage plade.
Som tilbehør har vi indtil nu en stegerist, så man har mulighed for at lave inddirekte varme, hvis man fx. skal lave en flæskesteg eller ligende.
Til grillen kan man bruge alm. grillkul, men det anbefales og bruge briketterne, de er nemme og bruge, sviner ikke meget, og giver en god varme.