Er du også en af dem der er ved at gå helt i sort over alverdens nye udtryk og produkter? så prøv og læs lidt med her. Jeg er på ingen måde professor i dette, men ved at arbejde med disse LED produkter, får man alligevel en vis indsigt og når man så samtidig er udstyret, med et gen, der siger ufattelig nysgerrig når det drejer sig om teknik, ja så giver det lidt viden, og den viden vil jeg da rigtig gerne dele med jer.
Helt grundlæggende er der nogle udtryk, som man med fordel kan få ind med modermælken, eller rettere helt sikkert nogle udtryk som du vil støde på her, og det er udtryk som LED, SMD, Lumen (også: Luminous flux), Kelvin, Beam angle, DC/AC og sikkert nogle flere.
Grundlagt for en LED (Light-Emitting Diode ~ Diode der udsender lys) lyskilde, hvad enten om det er et bånd, en pære, LED rør eller noget helt fjerde, er selve LED dioden, på billederne her kan du se en typisk pære med 10 Dioder på
Selve dioden kan også antage forskellige former, dioderne på billedet hedder SMD5050, og hvad betyder det så, SMD er en sammentrækning fra det engelsk ”Surface Mounting Device” på dansk: Enhed monteret på underlag. Og 5050 er faktisk noget så enkelt som målene på dioden, hver diode er altså 5,0*5,0mm.
En anden type diode er SMD3528 og her gælder det samme, den er blot 3,5*2,8mm i størrelsen
Og hvad er så forskellen på de to typer dioder? – 3528 dioden har én ”imiterende” chip (den bedste fordanskede oversættelse jeg kan komme på her, er ”lysende enhed”) indbygget i dioden, hvorimod en 5050 diode har 3, her vil man så logisk tænke, at så må 5050 give 3 gange så meget lys, ak nej desværre :-).
Et lille sidespring:
at der er 3 imiterende chips i en 5050 diode, er også det der gør at man kan bruge den samme diode til at frembringe helt op til 16,8 millioner farver, dette gøres ved at en chip har grundfarven rød, en anden grøn og den sidste blå, disse kan hver især nuanceres til 255 farver, dog kan det menneskelige øje ikke opfange alle disse farver.
Fordi – at indenfor dioderne findes der også forskellige grader af ”udnyttelse”, en typisk 3528 diode giver ca. 12 Lumen, hvor en 5050 giver ca. >15 Lumen, MEN nu gør vi lige forvirringen komplet, der findes nemlig 3 forskellige ”Grader” af disse, det er A+, A og B, i tabellen her kan man se hvad lysudbyttet er på de forskellige, samt størrelse på den imiterende chip der sidder i dioden:
| LED Chip Type | Lumen | Chip størrelse |
| A+ | >19,5 | 1,0*2,3mm |
| A | >15,5 - 16 | 1,0*1,8mm |
| B | >14 | 1,0*1,6mm |
Lysudbytte på en 5050 diode
Efter hvad jeg har kunnet finde af lekture på dette, så er strømforbruget det samme, altså sagt med andre ord, A+, A og B kan sidestilles lidt med den energimærkning vi kender fra fx køleskabe.
Da selve dioden er hele ”motoren” i lyskilden, har levetiden på denne jo stor afgørende betydning, for om det kan betale sig, at skifte sine nuværende lyskilder ud, på rigtig mange produkter, der udbydes til konkurrencedygtige priser, vil man ofte se at levetiden er på 25 – 30.000 timer, og det er jo ganske mange år, men disse produkter er ofte også kendetegne ved, at efter relativ kort brug, begynder lysmængden og ”skarpheden” i lyskilden at svinde ind.
Det var lidt teknisk omkring selve dioden, men det er jo ikke helt slut her, for selvfølgelig skal det ikke være let, niksen – vi skal have lidt mere viden bygget på.
Har du prøvet og stå i det lokale supermarked og kigge på den pære du lige skal have skiftet i stuen?, du ved at den du lige har pillet ud er en 40W eller en 5W sparepære, og nu vil du gerne have en LED pære i, men hov, nu står der pludselig ikke Watt længere, men Lumen eller Luminous flux, og hvad pokker er så det. Lumen som vi vælger og bruge her, er den nye betegnelse for hvor meget lys kilden giver. Begrebet er ikke nyt, men har nok mere eller mindre kun været brugt i fagverdenen. Og hvorfor kan vi så ikke bare bruge Watt? – mig bekendt er det for at kunne give et mere nøjagtig svar på hvad lyskilden giver af lys.
Men hvordan skal man så finde ud af hvad man skal bruge? – en tommelfinger regel er at 1W = 10 Lumen, så kan man ca. sjusse sig frem, men ellers kan man bruge denne konverteringstabel som Go’energi har lavet på et tidspunkt:
Som det kan læses vil man skulle bruge en LED pære med ca. 400 – 500 Lumen for at erstatte den gamle pære.
På disse LED lyskilder vil du også ofte finde udtryk som Kelvin, og hvad er det så for størrelse, hvis du kigger på illustrationen her:
Vil du få et lille indblik i hvad Kelvin er for en størrelse, kelvin kan oversættes til noget der ligner temperaturen på LED lyskilden, hvis du eksempelvis står med en pære i hånden og der står hvid på emballagen, så har den typisk en kelvin på mellem 6000 og 7000, som det kan ses i illustrationen, så er det en skarp hvid farve. For at kunne give lidt sammenligningspunkter er her sat en række eksempler ind fra vores FAQ på webshoppen:
• 1200 K : et stearinlys
• 1800 K : sollys ved solopgang
• 2800 K : en almindelig glødepære (ikke sparepære)
• 5000 K : gennemsnitligt sollys
• 6000 K : kraftigt sollys
• 7000 K : lettere overskyet himmel
• 8000 K : overskyet himmel
• 10000 K : kraftigt overskyet himmel
• 11000 K : blå himmel set i skyggen
Til almindelig brug i hjemmet, campingvognen, båden osv. Vil jeg til enhver tid anbefale varm hvid, men det er selvfølgelig et temperaments spørgsmål.
En anden væsentlig information du ofte kan finde på produkterne, kan være udtrykket ”Beam Angle”, og nej, selvfølgelig er det ikke anklen på en bjørn, nej det er udtrykket for ”udstrålingsvinklen” på lyskilden, hvis man fx kigger på en pære som vist ovenfor her, så er Beam Angle 120 grader. Vi har denne type monteret i vores campingvogn som arbejdsbelysning over køkkenbordet, og med en lysspredning på 120 grader, så er bordet fint dækket af én pære, og helt uden skygger.
Denne type pære har ofte også en eller anden form for beam angle stående, men den giver naturligvis lys hele vejen rundt.
En væsentlig ting at bemærke, hvis du sammenligner denne slags pære med spare pære, så kender du sikkert det at spare pæren lige skal varme lidt op, inden den er oppe på fuld styrke, det skal disse LED pære ikke, der er fuld styrke på med det samme.
En anden ting man skal være meget opmærksom på, er at hovedparten af disse pærer som standard ikke kan bruges hvor der er lysdæmper, så hvis du har en lampe med lysdæmper på, skal du kigge efter ”Dimmerable” eller ”til brug med lysdæmper” på emballagen.
Det sidste tekniske udtryk, men meget væsentlige ting, vi vil komme ind på her, er strømstyrken. På produkterne vil der ofte være trykt fx 12V AC/DC, 12V DC, AC 200 – 260V.
DC betyder jævnspænding og er den spænding man arbejder med i fx biler, campingvogne osv. Hvor kilden fx er et batteri. AC betyder vekselspænding, og er den spænding man har i fx hjemmet.
De fleste af dem giver dermed sig selv, men så kommer ”12V AC/DC”, det betyder kort fortalt at man kan bruge lyskilden i en lampe hvor der enten er vekselspænding eller jævnspænding, man behøver kort sagt ikke bruge en hel eftermiddag på at finde ud af om man har det ene eller det andet.
Men vær på vagt, rigtig mange produkter, til konkurrencedygtige priser, har ofte den hage, at deres levetid er meget kort hvis den spænding du giver dem, ikke er meget præcis, det kan især være et problem hvis du fx montere disse i din campingvogn, autocamper, bil og båd, da spændingen her ofte vil lægge mellem 11 og 15V (måske mere eller mindre). På en stor del af disse produkter gælder det også at de skal have plus og minus korrekt, ellers kan man i værste fald brænde lyskilden af.
Når nu der er så mange nye ting, hvorfor skal jeg så vælge en LED lyskilde?
- Strømbesparende – helt op til 85% i forhold til traditionelle lyskilder
- Lang levetid
- Ekstrem lav varmeudvikling, visse produkter kan eksempelvis monteres direkte i loftet, uden yderlig beskyttelse mod fx tagkonstruktion.
- Fleksible løsninger, hvor du fx kan få pære der vha. fjernbetjening kan skifte farve
- Miljøvenlig
- Flere og flere traditionelle lyskilder udgår eller bliver forbudt