Når vi kører med vores campingvogne, så er vægten en altid en faktor som vi er nødt til at kigge på. Men også placeringen af vægten spiller ind. Og noget så uskønt som et reservehjul, er det nu også nødvendigt og tage med, eller er det ikke nemmere bare og lade det blive hjemme – og måske benytte sig af et alternativ.
Reservehjulet ophængt under vognen.
Reservehjulet kan snilt veje omkring 18 – 20 kg, en vægt som for det første skal placeres, men også tages hensyn til hvis det skal med. Der findes flere måder og medbringe det på, man kan anbringe det under vognen, det kan placeres i gaskassen, eller måske ligges bag i bilen. Der er fordele og ulemper ved de forskellige dele.
Hvis man vælger og anbringe reservehjulet i gaskassen, så vejer beslaget ikke meget, det er let og komme til. Men ingen roser uden torne, hjulet fylder, og med en vægt på omkring 20 kg, så vil det hæve kugletrykket ganske væsentligt – hvilket selvfølgeligt kan være en fordel hvis man kæmper lidt for at få kugletryk nok.
Reservehjul placeret i gaskasse
Man kan også vælge og få et beslag til at sætte mellem vangerne under vognen. Fordelene her er at hjulet er væk fra øjet, vægten af hjulet kommer langt ned mod kørebanen. Men igen er der selvfølgelig også ulemper, hjulet er ikke så let og få fat på, og selve reservehjulsophænget vejer mere.
Men det der reservehjul, er det nu egentlig også nødvendigt og tage med? – hvis man gerne vil hurtigt videre – er det nødvendigt at have reservehjul med. hvis man er selvhjulpen, så går det hele lidt mere glidende, og man er hurtigt videre.
Ofte så ser man at er nødkit med til vognen, det kan lyde besnærende, vejer ikke meget, kan være på meget lidt plads, og ikke mindst koster ikke ret meget – men – og der er selvfølgelig et men, ofte så ender en punktering med et hjul der er flået i stykker, det være sig fordi det er eksploderet, eller fordi luften relativt hurtigt er sivet ud, og inden man får stoppet osv, så bliver dækket ødelagt. Og i disse tilfælde, hvad er nødkittet så værd? – reelt set ingenting. Der hvor nødkittet kommer til sin ret, er hvis dækket punktere og man når og holde ind, så kan det være fint nok, men hvis bare der er et lidt stort hul, så er det værdiløst. De fleste nødkit består af en skum, som pumpes i dækket, og dermed stopper lækagen, og derefter kan man pumpe dækket op.
Nødkit
I spørgsmålet om man vil benytte nødkit eller reservehjul, er det nødvendigt at gøre op med sig selv:
• Vil man hurtigt videre, eller har jeg tid til at vente
• Har man den fornødende backup i form af fx autohjælp der dækker påhæng
• Hvad siger lovgivningen i de lande man har tænkt sig og færdes i
• Har jeg frivægt nok til et reservehjul
• Og ikke mindst – har jeg tillid til reservehjul kontra nødkit – prøv og tænk dig, du kører på ferie, men ved ikke rigtig om du har tillid til det du har med, det kan ødelægge hele din ferie.
Nødkittet er som sagt med nogle begrænsninger, og den ”nemme” løsning har da også nogle ulemper, ud over de ting som allerede er nævnt. En af tingene er at i det øjeblik der sprøjtes skum i dækket, kan man risikere at ventilen stopper til, og ikke kan lukke tæt igen, og ligeledes så har der været mange ryger fremme, om at skummen får dæk/slange til at rådne efterfølgende. Hvilket kan selvfølgelig kan abstrahere fra, da man er hjulpet videre her og nu.
Om man vælger det ene eller det andet, må være et temperaments spørgsmål, og en afvejning af fordele og ulemper, og hvad man føler sig tryg ved.