Dette tips skal måske ses mest af alt som en serviceinformation, til dem der har Alde fyr i deres campingvogn/autocamper/båd.

alde3000

Vi har i vores Kabe et Alde 3000 fyr, det har vi haft lidt problemer med, det fløjtede ret kraftigt når det kørte på gas, og var faktisk meget generede for dem der lå omkring os. Vi har flere gange reklameret over dette, overfor forhandleren, vi fik her at vide, at det er en "fejl" på Alde fyret og at denne fejl ikke kunne rettes.

Vi var derfor lidt desperate for at finde en løsning, for uden en løsning havde vi solgt vognen, vi fik derfor kontakt med en meget kompetent herrre ved navn Hans Jørgen Sunesen, han driver et lille firma som hedder CampTech. Hans Jørgen har før været ansat hos Alde i DK og har en masse erfaring.
Hans Jørgen mente at det ikke var noget problem at få Alde til at lave fyret, så han ringede til Alde, og 1 time senere ringede han tilbage, og spurgte hvornår vi kunne komme med vognen, så vil han pille fyret ud, og sende det til Sverige - uf det lød dyrt, men nej, Alde er en seriøs virksomhed, så selv om fyret er 6½ år gammelt, så skulle vi betale for at få fyret pillet ud og fragten, så skulle de nok ordne resten.

Vi har lørdag d. 12 December 2009 været nede og hente vores CV, den blev afleveret fredag d. 27. November 2009, det må siges at være hurtigt og effiktivt.

Hans Jørgen fortalte da vi afleverede vognen, at den standard regulator der sidder på vognen, ikke er det bedste for et Alde fyr, den kan nemlig svinge rigtig meget i trykket, og derfor være medvirkende til at forkorte brænderens (og andet indmad i fyret) liv i fyret, ganske betragtligt, han forslog derfor at vi fik monteret en duo control, den giver nemlig et 100% jævnt tryk. Se det er der ikke nogen der har fortalt før.

Nå men vi hentede som sagt vognen idag, og kunne konstatere at selv om fyret kørte kunne vi overhovedet ikke hører det udenfor, det var 100% lydløs, inde i vognen kunne man lige ane en ganske svag lyd fra fyret, men ikke noget der genere.
Alde har skiftet hele huset som brænderen sidder ind i, hyleriet skyldes nemlig at luftgennemstrømningen i den udformning huset har, får det hele til at hyle.

Udgiften til en duo control kan altså vise sig at være godt givet ud, og ikke mindst så gør den jo også, at skulle den ene gasflaske løbe tør midt om natten, så skifter systemet selv over på den anden, så behøver farmand ikke rende ud i underbasser i 2 cm frost og skifte over

Så skulle nogen af jer være i samme situation og have et af disse hylede fyr, eller kender nogen der har et, så kan der altså gøres noget, også for en overkommelig pris.
De fleste campingforhandlere vil tilsyneladende enten ikke være ved det eller ved det ikke, og vil derfor nægte at der kan gøres noget, men det passer som sagt ikke.
Selv om Alde officielt er opkøbt af Truma, så er Alde et firma i koncernen Truma og står ved deres produkter - og det er en anerkendt fejl på fyret, uanset hvad forhandlerene siger.

Herunder kan du downloade manualer.

Brugsanvisning for ALDE 3000 - Servicemanual for ALDE 3000

Bemærk at arbejde med gas er for fagmanden!, så hvis du skiller noget ad, som involvere gas, så tag det ikke i brug før du har fået lavet en gastest.