Campinglivet

  • Fifty Shades of Ferie for Alle 2018

    Billede1

    Ferie for alle 2018 er nu et overstået kapitel. Men var det et godt kapitel i bogen, eller? Rigtig mange har efterhånden, som minimum, hørt om Fifty Shades of grey. Nogle læser bøgerne og går ind og ser filmen, andre ser blot filmen eller læser bøgerne. Nogle går ind og ser filmen med forventninger om en erotisk film, andre om en psykologisk thriller eller noget helt tredje.

  • Sommertur 2017 – Rhinen/Mosel & Kiel

    Billede1

    Sommerferien 2017 skulle igen i år gå til Tyskland, denne gang havde vi besluttet os for at besøge det smukke Sydtyskland. Vi havde fra starten 2 faste destinationer, den ene var en campingpladsen Naturistenbund Rhein-Main og den anden var Knaus Campingpark Koblenz.

  • AOC Træf 2017 - Ugerløse Camping og Feriecenter

    Billede1For 8. gang var der i år AOC træf. Som altid 3. weekend i August. Selv om vejret ikke var helt så godt som bestilt, så blev der hygget max. Igen i år var der en del nye med.
    Fredag aften samles alle i fællesrummet, og fik en kort briefing om weekendens program, samt generel praktisk information.

  • Thorsminde - andet end "bare" en fiskerihavn

    På en lille weekend tur, midt i februar måned, tog vi en lille tur til Thorsminde. Byen syner måske ikke af meget og på denne årstid er den da også småt befolket. Men byen byder på andet end lige - det som den nok er mest kendt for - en fiskerihavn og auktionshus.

    billede1Thorsminde byder på andet end en fiskerihavn og autionshal

  • Historisk Atlas en god og intuitiv måde at finde attraktioner på.

    Mange campister bruger de kolde vinteraftner, til at planlægge næste års udflugter. Man kan jo vælge og kigge efter attraktioner i nærheden af den campingplads som man har udvalgt sig, eller man kan vælge en plads der ligger i nærheden af en attraktion som man gerne vil se. En helt ny og spændende måde til at finde attraktioner på kunne være denne her.

    Billede1Den genfundne bro over Gudenåen.

  • Efterårstur til Ugerløse Camping og feriecenter

    Ugerløse camping og feriecenter er smukt beliggende ca. 12 km syd for Kalundborg, med en helt utrolig smuk udsigt ud over Storebælt. Med Fyns hoved og Storebæltsbroen i baggrunden.

    Billede1Indkørslen til Ugerløse Camping og Feriecenter

  • AOC Træf 2016 – Hygge, samvær og masser af grin

    Årets AOC træf, er nu overstået. Træffet som er det 7. i rækken, blev igen i år en kæmpe succes. Træffet der blev holdt på Randbøldal Camping havde 22 familier som deltager. Der var både nye ansigter og selvfølgelig også kendte ansigter blandt deltagerne.

    Billede1Ikke et AOC træf uden langbord, med tilhørende hygge.

    Allerede fredag eftermiddag var der ankommet en god del af deltagerne, og der var basis for langbord. Vejret var med træffet og gjorde sit til at træffet blev skudt godt i gang. Fredag aften trak vi ind under den store Outwell Dayshelter. Her præsenterede Christian træffets program og selv om programmet ikke bød på den traditionelle kagekonkurrence, så havde Morten alligevel bagt en særdeles velsmagende kage, hvilket også indbragte Morten træffets vandrepokal ud i kagebagning.

  • 3 Skønne naturistpladser, med hver deres charme

    Sommerferien 2016, bød på besøg på blandet andet 3 forskellige campingpladser. De 2 af dem var delte med både tekstil og naturistafsnit, hvor den tredje derimod er en ren naturistplads.

    Pladserne har hver deres charme – men det er jo op til den enkelte at dømme hvad man er til.

    Knattercamping in Bantikow am see

    Billede1Receptionen ved indkørslen til Knattercamping in Bantikow am See

  • Kærestetur til Bogense – Danmarks mindste Købstad

    Er man til bynær camping, maritim havnehygge, små hyggelige steder med både mad og alt muligt andet til ganen – så er Bogense et godt bud på gode oplevelser for hele familien.

    At Bogense er Danmarks mindste købstad, er absolut ikke ensbetydende med at byen og oplandet ikke byder på masser af spændende og hyggelige oplevelser.

    Billede1Bogense kyst camping – lige ved havn, by og torv, men med en dejlig ro alligevel.

    At vi lige valgte Bogense er ikke en tilfældighed. Karin har trådt sine barnesko på denne plads, tilbage i slut 60’erne og start 70’erne. Og havde et væld af dejlige og positive minder. Så vi besluttede at tage en lille ”kærestetur” til Bogense.

  • Velling Koller - en perle i søhøjlandet

    Velling koller ligger smukt i det Jyske søhøjland, nærmere bestemt ved Bryrup, som nok er mest kendt for veteran togbanen Bryrup - Vrads, men mange kan også associere Velling Koller med noget helt andet.

    Billede1Velkommen til Velling Koller anno 2015.

    Som man kan se på skiltet, der byder dig velkommen, så står der ”Siden 1903”. Velling Koller har ikke altid været campingplads, men startede i 1903 som en pavillon og restaurant.

  • Et ”Kig å stjær” og godt gensyn med Vadehavs Camping.

    Vi besøgte Vadehavs camping i foråret, og faldt for denne lille perle, som ligger så pragtfuld i naturen, lige ud og ved Vadehavet. Vi holder meget af naturen og de oplevelser den giver. Da vi forlod Vadehavs camping i foråret, vidste vi, at det blev her vi søgte tilbage til, når vi skulle ud og se sort sol.

    Billede1

    Sort sol er blevet et hit blandt mange naturelskere, som rigtig mange campister er, og der findes mange steder hvor man kan se dette fænomen, det sted hvor der dog er flest stære og se er i og omkring Tønder marsken, hvor ca. 1.250.000 stære samles. Vi søgte en del hjemmefra på nettet, for at finde de gode steder, vi havde ikke lyst til at binde os til en bustur. Vi vil meget hellere selv tage ud og opleve. Og derfor er lidt reaches nødvendigt.

  • FKK Camping Tonsee – En tur tilbage i tid og sted

    Sommerturen 2015, blev en tur til FKK Camping Tonsee, som er en naturistplads, som navnet også antyder. Pladsen ligger ca. 35km syd for Berlin. Pladsen ligger naturskønt i et kæmpe skovområde, omkranset af søer. Campingpladsen byder på ro og idyl og i en god afstand til mange seværdigheder.

    Billede1Camping Tonsee FKK i delstaten Brandenburg 

  • Forår, sort sol, grænsehandel og Vadehavet

    Syddanmark byder på mange seværdigheder, en af de store seværdigheder som mange mennesker valfarter til, er sort sol, Vadehavet og grænsehandlen.

    Vadehavscamping artikel 050515 01”Mini” Sort sol over Højer sluse

  • Tætning mellem puder og campingvogn på delteltet og vintertelte

    Billede1

    På vintertelte og deltelte, sidder teltet kun fast i teltskinnen i taget, mens siderne bliver presset ind mod campingvognens side, af nogle kraftige puder, og en lodretstående stang.

    På mange vogne, er der i dag en vandret skinne ca. 2/3 oppe på vognen, og det kan give lidt udfordringer, i forhold til at og få puderne til at slutte tæt ind mod vognen.

  • Udfordringerne omkring kondens

    vinter

    Denne forklaring og løsninger på kondens problemer, er ikke lavet af os, men skrevet af salgschef hos Isabella, Tommy Boisen, som selv er campist

  • Gå glad i bad - i din campingvogn...

    billede1

    Ofte ser man at campister spørger til om man bruger toilettet, om man går i bad i sin campingvogn osv.
    Vi har aldrig gået i bad i vores campingvogn, på trods af at alle faciliteter er til det, og hvorfor har vi så ikke gjort det?

  • Krudtslam, atmosfære og ægte dansk hygge i en klasse helt for sig selv.

    Billede1

    Lad det være sagt med det samme, når man tjekker ind på sheriffens kontor, på adressen Noret 2, 4970 Rødby, så skal man være forberedt på lidt af hvert, og ikke mindst på noget helt anderledes, bedst som man står og chekker ind, lyder der skud, campingmutter fortrækker ikke en mine, hun er så vant til at nogle småskøre voksne mennesker klædt i cowboyens standardudstyr, læderstøvler, jeans, skjorte, halstørklæde, stentson hatten og selvfølgelig den karakteristiske seksløber, løber rundt og skyder vildt omkring sig, og røver toget som fragter sagesløse børn og voksne rundt på pladsen 2 gange om dagen.

  • Sprite Alpine Europe 390 EK

    Da vi har solgt Luxustøsen, har vi været på jagt efter en lille let vogn, og vi er pladask faldet for denne fine Sprite Alpine "Europe" 390EK, den har efter vores mening en genial indretning, og så er den let, egenvægten er kun 700kg, og totalvægten på 1050kg, gør at man har en god lastevne.

    sprite europe 390 hagen

  • Vintercamping – de små ting… - der kan gøre den store forskel…

    dog winther

    Som vintercampist ved vi at det ofte stiller store krav til en del af udstyret, men stiller det ikke også krav til dig og mig som campist?

  • Vi er bare mennesker

    Kender du fornemmelsen, en varm sommerdag, en tur i bølgen blå, og så op i solen igen – med vådt badetøj, der bliver fyldt med sand og gnaver alle steder. Men har du prøvet en tur i bølgen blå, ganske som vor herre har skabt os, det er en dejlig befriende fornemmelse. Nogle syntes at det er noget mærkeligt noget, andre vil gerne prøve men tør ikke, andre igen prøver og finder det ubehageligt mens andre igen finder den store lykke ved at gå som vor herre har skabt os.

    Camping som Vorherre har skabt os

    Camping som Vorherre har skabt os

Side 2 ud af 3