På en lille weekend tur, midt i februar måned, tog vi en lille tur til Thorsminde. Byen syner måske ikke af meget og på denne årstid er den da også småt befolket. Men byen byder på andet end lige - det som den nok er mest kendt for - en fiskerihavn og auktionshus.

billede1Thorsminde byder på andet end en fiskerihavn og autionshal

Kommer man til den lille fiskerby Thorsminde, ved den jyske vestkyst, så skal man da naturligvis en tur ud på molen, her kan man se et par eksempler på naturens kræfter. Det er ikke nogen hemmelighed at Thorsminde flere gange har sat rekorder når vi snakker blæst. På molen ser man et par eksempler på dette. Molen er bygget af kæmpe store betonblokke og store granitsten. På det første billede her ser vi hvordan orkanen Gorm, fik presset en betonblok op på selve molen. Kigger man ned ad molens side, vil man se at blokken er løftet omkring 1½ meter op og nærmest bare smidt ind på molen. Det er uhyggeligt.

Billede2Blokken som nu ligger på molen har lagt hvor den røde ring er.

Længere ude på molen ses et andet eksempel på naturens kræfter, denne gang er det orkanen Bodil, der ikke vil lade Gorm noget og hører, eller rettere omvendt da Bodil jo kom først, og "smed" en granitblok op på molen.

Billede3Her ses granitblokken som Bodil smed på molen - utrolige kræfter.

Er man i Thorsminde, så bør man ikke snyde sig selv og gå de få hundrede meter fra molen og ned til byens lille kirke, den er helt speciel. Vi er normalt ikke nogen der går efter kirker, men den her er bare så speciel, at den fortjener lidt opmærksomhed.

Kirken er bygget i den gamle redningsstatation, og ikke noget som vi har set før.

Billede4Thorsminde kirke bygget i den gamle redningsstation.

billede5Det lille kirkerum, der er ikke plads til ret mange.

Billede6Vi har aldrig set så lille en prædikestol før.

Billede7Hvis man kan kalde et orgel nuttet, så må det simpelhen være det her :)

billede8En sjov detalje - i og med at kirken er så lille som den er, så er der sat højtalere op udenfor, så dem der ikke kan være i kirken kan stå udenfor og høre prædikenen.

På den lille kirkegård, kan man tydeligt se at den ligger i et fiskersamfund.

billede9

Billede10Ved monomentet ligger der en del navneplader, hvorpå skibenes navne også er skrevet. Nogle af os kan godt huske nogle af disse. Bounty L 336 var et af de skibe som led forlis pga overisning i 1979. En del af navnepladerne indikere at det ofte er brødre, onkler, fætre osv der har været ombord.

Billede11Kirkegården er helt i tråd med den barske natur ved vestkysten.

billede12I et lille hjørne af kirkegården er der lavet plads til små urnesteder, for dem som gerne vil have lidt mere end en navneplade.

Billede13Kirketårnet bag kirken.

Hvis turen går til det vestjyske, og mangler du et sted at overnatte, så kan vi varmt anbefale B&B Vest, der får man hele pakken med vestjysk gæstfrihed, og en skøn natur. 

BB Vest's hjemmeside finder du her.