skørt afdækning køkkenkasse combi camp 7

De fleste der har camperet i en Combi Camp, hvor vejret ikke lige er høj sol og 25 grader, har måske - som vi har - registreret, at det skørt der dækker rundt køkkenkassen, ikke er særlig tæt, det kan komme rigtig meget kold luft ind i forteltet. Det kan dog let løses, også for få midler. 

Hos fx Biltema kan man købe teltskinne i meterstykker, som er udstyret med en flange, så den er let og fæstne. Det er denne vi har benyttet til at lave vores version, af det vi syntes er en klar forbedring af skørtet.

Vi starter ude på siderne af køkkenkassen, i den ene side, er der nogle udluftninger, disse sidder lidt i vejen, for at skinnen kan sidde plant med underlaget. Da der er en del udluftningen i forvejen, så har vi forsigtigt, med en bred hammer, banket de yderste 2 cm af udluftningen jævn med bunden, således skinnen kan ligge jævnt.

Da underskørtet skal "drejes" rundt ved langsiden, så duer det ikke, at skinnen går helt ud til kanten, den er derfor lavet 2 cm kortere end siden af køkkenkassen.

skørt afdækning køkkenkasse combi camp 5

skørt afdækning køkkenkasse combi camp 6Her ses skinnen nedefra, den er popnittet på med 3 nitter.

Da der jo er nogle støtteben i vejen, kan vi ikke bare køre en skinne på tvært af køkkenkassen. Så det første stykke fra hjørnet og hen til støttebenet, ligger skinne inde under, så den passer med yderkanten. Også her er skinnen rykket ca 2 cm ind fra hjørnet, så det er til at dreje skørtet rundt.

skørt afdækning køkkenkasse combi camp 12

Imellem støttebenene er skinnen dog flyttet ud, så selve den "runde" del af skinnen, stikker udenfor yderkanten af køkkenkassen. Grunden hertil, er for at få så meget skinne som muligt.

Hvis skinnen blev flyttet helt ind under, som fx under lygterne, så vil der skulle være et mellemrum, mellem støtteben, og skinne, for at det er muligt og skubbe skørtet i. Så dette er mellemløsningen.

skørt afdækning køkkenkasse combi camp 11

Her ses det færdige resultat, der er ingen tvivl om at dette er væsentlig mere tæt, og samtidig, så vil vi kunne have et ekstra stykke i begge sider, så vi kan lukke godt af, ind imod selve vognen.

skørt afdækning køkkenkasse combi camp 8

skørt afdækning køkkenkasse combi camp 10

Skørtet vi her har brugt, er et helt almindelt Isabella skørt, som alligevel bare lå på hylden og kede sig. Man vil fx også kunne bruge et skørt med lomme i, så vil man kunne have et opbevaringsrum under køkkenkassen, som samtidig er under vognen, og dermed et køligt sted.