I rigtig mange campingvogne bliver der monteret ekstraudstyr, og i den forbindelse kan man let komme ud for at vægtfordelingen ikke er optimal. På vores vogn er der eftermonteret mover, den er – som man anbefaler det i manualen – monteret foran hjulet, det giver det bedste resultat. Det giver desværre så også et væsentlig højere kugletryk.
Fabrikken placere som standard batteriet i kistebænken i forenden af vognen, således det står mellem aksel og tilkoblingen
For vores vedkommende har det givet den udfordring at vi ikke har kunnet få kugletrykket under 125 kg, hvilket er ca. 35kg for meget. Med mindre vi selvfølgelig har et tungt fortelt som vi kan ligge i bagenden. Læs mere om Kugletryk her.
Da det er noget nemmere og flytte batteriet end og begynde og flytte moveren, så er det denne løsning vi har valgt. Men når man nu flytter den slags ting, så er der selvfølgelig en rækket ting og faktorer som man skal holde sig for øje, disse ting vil vi belyse her.
Den opmærksomme læser vil selvfølgelig med det samme sige – hov det må man ikke selv – nej det er korrekt, man må ikke koble det sammen, der skal man lige have fat i el smeden, men du må godt lave forarbejdet med at trække kablerne osv selv.
Den første overvejelse man overhovedet skal gøre sig, er helt klart - hvor skal jeg flytte det hen? - her bør man virkelig bruge tid og energi på at sikre sig, at man ikke får flyttet vægten et "forkert" sted hen. Det kan give en urolig og slingrende vogn. I vores tilfælde er batteriet fra fabrikken af monteret i højre side af vognen, vi valgte derfor også at bibeholde det i højre side, på den måde har vi ikke flyttet vægten sidevejs, men "kun" på langs. Den mest optimale placering er selvfølgelig lige hen over akslen. Men det er ikke altid det er muligt. Læs mere om Lastning af campingvognen her.
Som det kan ses er der allerede nu en del ting, som er sat direkte på batteriet, det gælder fx moveren, Alde smart control osv. For ikke og skal lave disse tilkoblingskabler unødig lange, bliver der monteret en boks, med en tilkoblingsskinne i, denne boks bliver sat hvor batteriet oprindeligt stod.
Men vi starter med at trække kablerne. De 2 kabler der skal gå fra batteriets gamle placering til den nye, skal i vores tilfælde være ca. 3 meter lange, og skal være af en dimission så vi er sikker på ikke og tabe for meget strøm undervejs. Vi bruger her 16mm2 kabler
For at formindske strømtabet mest muligt skal vi op i noget kraftigt kabel, her 16mm2.
Det gik meget smertefrit med at få trukket kablerne, i det der i forvejen er kabelskinne under indgangsdøren, og der var fin med plads i, og samtidig så var der i skabene ligeledes kabelskinne helt frem til den nye placering, så den del gik let.
Kablet er her ført frem til den nye placering i de eksisterende kabelbakker.
Som sagt så skal de dele, som var sat direkte på batteriet samles i på batteriets gamle placering, til det formål bruges der her en skrueskinne og en forgreningsdåse for at sikre at der ikke er nogen der uforvarende stikker fingrene ned i installationen.
Skueskinne og forgreningsdåse, hvor kablerne direkte fra batteriet bliver monteret. Kablerne der her er sat på er de to som bliver forbundet direkte til batteriet.
Kablerne er sat i polsko, men som en ekstra ting, er der her sat en krympemuffe på, den fungere som en aflastning for kablet.
I den modsatte ende, ved batteriets nye placering, skal batteriladeren sættes op, det er der ikke så meget hokus pokus i, der sidder et 230V forsyningskabel i, og et plus og minuskabel, som skal forbindes til batteriet. Her kunne man selvfølgelig sige, hvorfor egentlig flytte laderen? - laderen måler direkte på batteriet når den skal lade, og en lader er ikke kun en lader, den vedligeholder også batteriet. Så for at give laderen og batteriet de mest optimale betingelser for at fungere korrekt, er laderen flyttet med batteriet.
For at sikre mod skader og brand, bliver der ved siden af batterikassen sat en sikringsboks op. Her er der benyttet en 100A ANL sikring, som er tilstrækkelige stor til at kunne holde selv om der bliver en væsentlig belastning på batteriet, når vi fx bruger moveren.
Laderen på sin nye placering og sikringsboksen der skal sikre der ikke sker skader og brand.
Den type batteri som er monteret her, er et såkaldt AGM batteri som er gastæt, og kan bruges stående direkte frit, også uden at det er nødvendigt med en afgasningsslange. Vi vil dog gerne have det i en syrefast kasse, så skulle uheldet være ude og det bliver utæt, så kan det, om ikke andet minimere skaderne en lille smule. Så batteriet er nu monteret i en batterikasse. Husk at hvis man flytter et batteri, som ikke direkte er gastæt, så skal der altid afgasningsslange på, som går direkte ud i det fri.
Batteriet i batterikassen på sin nye placering.
Vi har ved denne lille ”operation” fået flyttet ca. 48 kg fra foran akslen, til lige bag akslen, det kommer til at kunne udligne det store kugletryk vi har haft. Det betyder også at vi nu kan køre med 2 fyldte gasflasker, hvor vi altid før har måtte ”nøjes” med 1 pga. kugletrykket.
Det færdige resultat – vi har valgt ikke og begynde og korte kablerne til moveren op, selv om de er lidt lange og fylder/roder i magasinet, men det kan give problemer med at få moveren til at køre lige osv, så de får lov at være.
Af materialer er der brugt:
16mm2 kabel
Batterikasse med fastgørelsesbånd
Forbindelsesskinne med skruefastgørelse
ANL sikringsboks og sikring
Forgreningsdåse