I disse tider er det så moderne at strikke sine karklude selv. Der er faktisk også en rigtig god grund til at gøre det, da købe klude indeholder plastic. Efter hvad mikrobiolog Henrik Beha Pedersen fortæller er der op til 20% plastik i sådanne klude, og det er ikke godt for kroppen at få dette indenbords. 

Karklude

Strikkede og hæklede karklude

Så efter at have meldt mig ind i en gruppe på Facebook som hedder "Karklude, vaskeklude, grydelapper og håndklæder" gik jeg igang med at producere lidt her hjem til. Det er hyggeligt og der findes jo et hav af mønstre, det er bare at bruge google så vrimler det med forslag. :-) 

I samme gruppe fandt jeg også de søde bandaroler. :-) 

Men husk det skal være 100% bomuls da det suger bedst. og det er en rigtig god ide at ligge dem i koldt vand med en sjat eddike i et par timer, inden de vaskes, det skulle gøre de bedre holdt på farven og at de sugede bedre når de er i brug.