En af campingvognens grundelementer er siddegruppen, og en naturlig ting her til, er naturligvis bordet. De borde vi ser og har set gennem tiden, har alle samme funktion, men når vi kigger under bordet, så er der flere forskellige modeller.

Billede1Foldebordstellet, nok det mest anvendte stel i campingvognene.

Foldebordsstellet, udmærker sig ved en god stabilitet, let sammenklappeligt – men med bagsiden at det er forholdsvis let og hammer en tå eller knæ i stellet.
Selve stellets opbygning, giver stabiliteten, da dets ben er bredde og afstanden mellem dem, ofte er næsten lige så langt som bordet er langt.
Op mod bordpladen er stellets ”arme” bredde, og giver en god støtte til bordpladen.


Bordet foldes meget let sammen, ved at løfte i håndtaget midt på det ene lodrette ben, hvorefter stellets lodrette ben let foldes i deres hængsler – uden at benene flyttes.
En anden ulempe, kan være bordets stabilitet over tid, ofte fordi hængslerne bliver slidt / løse, og det kan bevirke at bordpladen kommer til at vippe lidt.

Til dette bordstel, kan man som ekstraudstyr få et glidesystem, hvor man mellem bordplade og stel, montere nogle skinner, man kan herefter let flytte bordpladen sidevejs, uden at flytte selve stellet med.

Saksestellet, har nogle af de samme egenskaber som foldebordet, men som navnet antyder, har stellet en anderledes udformning. Her bliver der lidt mindre at hammer tæerne i, til gengæld er det noget lettere og hammer knæet i stellets midte, hvor det krydser. Til gengæld er de lodrette ben, som her 2 stænger, hvilket gør at de lodrette ben bliver stærkere end foldebordet. Armene under bordpladsen har mere eller mindre samme bredde som på foldebordet, men i og med at der er 2 lodretstående stænger, med et vis mellemrum imellem, bliver det stærkere.
En ulempe i dette stel, kan være at når stellet slås op eller ned, så køres benene sammen eller fra hinanden, hvilket kan give lidt udfordringer hvis man fx har gulvtæppe på.
Stellet kan meget let flyttes, og kan også bruges som bord i forteltet, da stellets udformning gør at det ikke vejer så meget som foldebordet.

Billede2Saksestellet.

Hængebordet – bordet hænger i en skinne på væggen, og har et foldbart ben, som holder bordpladen oppe, og hvis den foldes, giver bordpladen støtte når den benyttes som seng.
Dette er en god og solid måde og lave et bord på. En klar fordel er naturligvis den megen plads det giver under bordet. Ulempen er at man på denne måde har et bord som er stationært og ikke kan flyttes, og ikke mindst så optager det mindst 1 eller 2 siddepladser, hvor det sidder fast på væggen.

Billede3Hængebordet – giver en god plads under bordet.

Det fastmonterede søjlebord, søjlen er fastmonteret i gulvet, og kan derfor ikke flyttes. Det giver helt naturligt en dejlig frihed under bordet. Ulempen er selvfølgeligt at det ikke kan flyttes, hverken den ene eller anden vej. Selve kransen som bordpladen hviler på, kan også give nogle udfordringer, da skruehullerne over tid, godt kan blive lidt større end godt er. Det skyldes at man helt naturligt hviler fx albuerne på bordet, eller støtter sig til bordet under ind- og udstigning af siddegruppen. Og i og med at bordpladen ikke er en massiv plade, vil skuehullerne kunne blive udvidet, og pladen komme til at vippe lidt.
Bordpladen sænkes let, ofte med en gasstøddæmper, ned til et niveau hvor bordpladen kommer til at passe med siddegruppen, så man kan bruge den til seng.

Billede4Fastmonteret søjlebord – bordet giver god plads, men er 100% stationært.

Det løst stående søjlebord, er magen til ovenstående, eneste forskel her, er at foden er større og kan flyttes efter forgodtbefindende. Denne type giver en rigtig god benplads, og selv om foden er forholdsvis stor, så har man her ikke bolthovederne at hammer tæerne i disse.
Fælles for både den fastmonterede søjle og den løst stående søjle, er dog en begrænset støtteareal, hvor man bruger siddegruppen som seng. Derfor er der ofte også ekstra små ben med, som støtter bordpladen yderligt når man laver opredningen.

Billede5Løst stående søjlebord, god plads og frihed til at flytte bordet.

Der findes endnu et type af søjlebordet, det kan vel bedst betegnes som det flytbare faste søjlebord – søjlen er her fast i en skinne i gulvet, der gør at man kan flytte bordet i skinnes længde. Det giver selvfølgelig både fordele og ulemper. En væsentlig ulempe, er at foden der sidder fast i skinnen, har en relativ beskeden størrelse, og kan give et lidt vippende bord. Skinnen i gulvet er samtidig også en god skidtsamler, hvor der hurtigt kan samle sig lidt af hvert.

Som det læses så er der fordele og ulemper ved alle typerne, det kan være svært og få både lav vægt, stabilitet og let håndterbart på én gang.