Montering af større tagluge

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

At udskifte en eksisterende tagluge er et projekt som er let og overskueligt. Men når den nye tagluge skal være større end den eksisterende, så skal der lidt planlægning og omtanke til.

Billede1

Den eksisterende tagluge er en ganske almindelig hæve luge, som for det første ikke slipper meget luft ind på en varm dag, men samtidig så giver den heller ikke meget lys. Beslutningen er derfor taget, der skal en anden luge i. I dette tilfælde kan det ikke bare lige lade sig gøre og skifte den, da målene på den ikke passer med fx standard heki tagluger.

Billede2Den eksisterende tagluge som ikke giver meget lys og luft.

Den eksisterende luge måler 48*48cm. Den størrelse tagluge som kommer tætteste på er en medi Heki fra Dometic, som skal bruge et 50*70cm hul. Den passer fint her, da den uden problemer kan være mellem skabene på begge sider. Det betyder at vi skal save det eksisterende hul 2 cm bredder og 22cm længere. Så det passer fint.

Lugen kommer i en papkasse hvor den ene side indeholder et skraveret felt, dette er skabelonen til udskæringen. Skabelonen skæres let ud med en god skarp hobbykniv på et hårdt underlag.

Billede3Skabelonen til at mærke op efter inden man saver.

Når skabelonen er skåret ud, er det let og holde den op, og vurdere hvor man skal have hullet, Husk her på at både under- og overpart af selve taglugen rager uden for denne skabelon, så man skal lige have lidt plads til fx skabe osv.

Et lille OBS i forbindelse med udskæring af skabelonen, vær omhyggelig, hvis man er præcis og skære den pænt ud, så har man alle chancer for at krydsmålet i hullet passer.

I vores tilfælde valgt vi og forlænge det eksisterende hul for at få lugen mest mulig midt mellem skabene indvendigt. Men det vil altid være en vurderingssag, det kan jo også være at der er nogle eksisterende spanter, elinstallationer eller andet der gør at man kan blive nødt til at lave hullet på en hel anderledes måde. Hvis man vælger og lave et helt nyt hul, forstået på den måde at man saver uden om det eksisterende hul på alle 4 sider får man en lille ekstra opgave, nemlig og sørge for at hullet er i vinkel. Til dette kan man eventuelt bruge en tømrervinkel, og vinkle ud fra teltskinnerne på siden af vognen, eller man kan måske bruge en samling på taget. 
Her afmonterede vi den gamle tagluge, og tog et stykke stift ståltråd, og stak ind i taget isolering i den side hvor vi agtede og forlænge hullet, og på den måde kunne vi konstatere at der ikke var andet end isolering.
Nu om dage kan man også købe såkaldte detektorer som kan måle både om der er metal, ledninger og også træskellet hvor man agter og save.
Når nu man saver hullet, så brug evt en støvsuger til at holde under, flamingo som er i de fleste vogne, sviner temmelig meget når man saver i det.

Når hullet er savet, skal man sørge for at afstive hullet, helle vejen rundt i kanten. Det gøres let ved at fjerne ca. 25mm isolering fra hullet og ind, herefter laver man nogle stykker træ der passer med højden mellem loft og selve taget og så ellers ca. 25mm i tykkelsen

Billede4Hullet er nu afstivet med træ helle vejen rundt, hvorfor dette er nødvendigt kommer vi til.

Nu er hullet klart, og vi kan prøve og ligge overparten af taglugen i hullet og tjekke at det er stort nok, og selvfølgeligt at det ikke er for stort – for så er der jo ikke nogen grund til at forsætte før vi har fået købt en endnu større tagluge.

Lugen passede som den skulle, og vi er nu klar til at endeligt montere overparten, for at den holder tæt, skal den selvfølgelig have noget tætningsmasse. Der findes en del forskelligt, og det er nok lidt smag og behag hvad man bruger, her er der brugt en butyl fugemasse som vi syntes er den bedste. På taglugen er der ligesom en ”kanal” rundt, her ligger vi 2 rækker af fugemasse, således at vi er helt sikker på der nok, og at det kommer til at lukke tæt.

Billede5Der er lagt 2 rækker af fugemasse rundt i kanten på taglugen, så vi er helt sikker på den lukker tæt mod taget.

Billede6Tagluge lagt i, når den er lagt i, kan man med fordel åbne lugen og roligt trykke rammen ned mod taget.

Nu er overparten monteret, og vi kan starte med den indvendige montage. Med til lugen følger naturligvis alt med der skal bruges. Med til lugen er der disse beslag, som skal sørge for at lugen ikke flyver af, og er samtidig også med til at holde underparten op mod loftet.

Billede7Beslaget der holder lugen fast og samtidig er holder for underparten. "Benene" der vender bagud er afstandsholder og "gaflen" man ser i forgrunden er den der holder underparten oppe mod loftet.

Når beslaget skal monteres kan man tydeligt se hvorfor det er vigtigt og få en god solid træramme rundt i hullet. Trærammen har 3 funktioner i dette tilfælde – den primære er for at man skal have et stabil ramme der ikke kan trykkes/spændes sammen når man spænder delene sammen, den næste er at man skal have noget og skrue beslaget fast i og sidste men ikke mindst er den selvfølgelig med til at stive hele konstruktionen af.

Billede8Her ses beslagene monteret, de skrues op i rammen på overparten af lugen, og skrues fast nedefra i trærammen der ligger rundt i kanten.

Når man har skruet beslaget fast i loftet, spænder man ganske enkelt skruen der går op i taglugens overpart, og den trækker dermed lugen ned mod taget og får den til at slutte tæt. Selv om det er plastic så kan det tåle en del, og man skal spænde det godt til.

Når man har sat alle beslagene på, vender ”gaflen” på beslaget nedad, og man kan uden de store dikkedarer klikke underparten op, den skal blot klikkes på og holdes udelukkende af dette.

Billede9Den nye luge er nu monteret, og giver en fantastisk masse lys og luft, i rammen er der naturligvis både mørklægningsgardin og myggenet.

Skal man kort summere hvad der er vigtigt, når man begynder og save i konstruktionen, så må det være at tage sig god tid, bruge skabelonen, og kigge på om lugen nu rent faktisk også kan være der. Man kan med fordel tage en tommestok og måle hvor meget lugen rager udenfor skabelonen. Eller slet og ret tage underparten og holde den op, og tjekke at skabe osv kan åbne for den osv. Husk selvfølgelig også at tjekke på taget, at der ikke er noget deroppe der kan komme i vejen.

Når man har udset sig placeringen er det selvfølgelig en god ide og stikke noget ind i isolering og sikre sig at man ikke får savet bærende dele over. I vores tilfælde vil en Medi Heki kunne monteres enten med hængselsiden imod kørselsretningen eller til højre eller venstre. Havde vi valgt og vende den med hængslerne til en af siderne, vil det have betydet at vi havde skåret en tværliggende spante over, derfor valgt vi og ligge den på den anden måde.

Billede10Den færdige løsning set udefra.

Se også: Sådan skifter du den gamle tagluge