Sommertur 2017 – Rhinen/Mosel & Kiel

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Billede1

Sommerferien 2017 skulle igen i år gå til Tyskland, denne gang havde vi besluttet os for at besøge det smukke Sydtyskland. Vi havde fra starten 2 faste destinationer, den ene var en campingpladsen Naturistenbund Rhein-Main og den anden var Knaus Campingpark Koblenz.

Undervejs til vores første destination, køre vi via motorvejsnettet omkring Frankfurt. Frankfurt er en af de større byer i Tyskland, og rummer blandet andet en lufthavn som er Tysklands største. Lufthavnen og lufthavnshotellet ligger lige ud til motorvejen, og det kan give nogle sjove oplevelser – vi passerede lufthavnen om formiddagen, og pludselig kommer der et lufthansa fly kørende på tværs af motorvejen, men heldigvis på en bro over motorvejen. Men det er et underligt syn.

Billede2Underligt og se et fly på tværs af motorvejen.

Har du et ur hvorpå der står DCF77, så er det også herfra at det modtager signalet, om tid, dato m.v. Lige uden for Frankfurt står de store sendemaster. D står for Deutschland (hjemlandet), C angiver at der her er tale om en langbølgesender, og F står for Frankfurt som er hjembyen. De 77 står for sendefrekvensen som er 77 i KHz. Senderen er så kraftig at den rækker op til 2000 km ud i Europa

Billede3De store sendemaster uden for Frankfurt.

Naturistenbund Rhein-Main & Mainz

Naturistenbund Rhein-Main ligger lige op af Rhinen, ved den lille by Trebur. Der er rigtig megen natur omkring pladsen, og ikke mindst et meget rigt dyreliv, da store dele af området omkring pladsen er reservat.

Billede4Pladsen ligger lige op af Rhinen og med en fantastisk natur.

Selve pladsen ligger dejligt langt fra alfarvej og med en helt utrolig ro og fred. Som så mange andre naturistpladser i Tyskland bliver man mødt af en lukket port. Men ikke noget problem, der stod både telefonnummer og andre oplysninger om hvordan man kom ind på pladsen.

Billede5Indgangen til Naturistbund Rhein-Main.

Campingpladsen er stor og med mange hyggelige parceller, og virker i det hele taget velordnet. En af de store hits på pladsen er swimmingpoolen, som ligger centralt på pladsen. En dejlig ting her er at den ikke bare er proppet med klor. Der er meget minimalt med klor i denne pool, til gengæld er man også strikse med at alle skal skylle sig, inden adgang.

Billede6En dejligt plads med masser af luft og hyggelige parceller.

Billede6aSuper lækker swimmingpool, uden en masse klor.

Billede7Omgivelserne til swimmingpoolen, en lille oase midt på pladsen.

Som sagt så er store dele af området omkring pladsen reservat, og det vrimler da også med vildt, især storke var der rigtig mange af. Men også større vildt var der i store mængder. Reservatet dækker et kæmpe areal rundt omkring Rhinen og ude i de omliggende arealer.

Billede8Storke var der rigtig mange af, men området er også fyldt med vådområder m.m.

Billede9Kig nøje på reden i træet, det er en and der ruger der, og holder meget nøje udkig.

I Trebur er der et par supermarkeder og det er det, så vil man opleve lidt mere by, så er storbyen Mainz et godt bud. Mainz ligger ca. 25 km. Fra campingpladsen, og her finder man alt hvad man kan ønske af en storby.

Billede10Midtbyen rummer mange muligheder for fx cafebesøg og meget andet.

Billede11Byen rummer masser af smukt arkitektur, små gyder med små hyggelige torve med boder.

Under vores tur rundt i byen kom vi forbi dette syn, og måtte lige kigge en gang ekstra, for det var utrolig flot lavet og med rigtig mange flotte detaljer.

Billede12Mange flotte detaljer.

Lige ved siden af dette, stod et skilt, som opfordrede til at man kunne gå ind og se kirken, men at den var under restaurering. Nysgerrig som man er, skulle vi da lige prøve og stikke hovedet ind, og wauu, hold op den var flot indvendig, det var den bagerste del af kirken som var under restaurering, så der var nok og kigge på. Vi vil lade billederne af Kirche St. Ignaz som er bygget i 1763 tale for sig selv.

billede13

Billede14

Billede15

Mainz er som sagt en af de byer i området og har en befolkning på ca. 200.000 mennesker. Den ligger op af Rhinen. Frankfurt ligger i ca. samme afstand men er væsentlig større med sine omkring 680.000 indbyggere (i byområdet) og er også den 5. største by i Tyskland.

På samme grusvej som Naturistbund Rhein-Main lå på, lå der også en anden campingplads, dog tættere på Rhinen end den vi lå på. Ved denne så vi et sælsomt syn. Vi snakkede om at det så ikke særligt kønt ud, men efter lidt tid kunne vi se hvad formålet var – forteltene på vognene var sat på en plade, og under denne plade og under campingvognen, var der ført 2 store jerndragere, disse var forbundet til 2 lodretstående jerndragere på begge sider. I toppen af disse jerndragere var der sat en talje, på den måde kan man blot hejse både vogn og fortelt hvis Rhinen går over sine bredder. Ganske fikst men kønt var det bestemt ikke.

Billede16Campingvogn med telt her hejst op, fikst men bestemt ikke noget kønt syn.

Knaus Campingpark Koblenz

Vores næste destination var Koblenz. Vi har hørt mange sige at det er et utroligt smukt område, og at campingpladsen ligger utroligt smukt, ganske få meter fra Rhinen.

Billede17Knaus Campingpark Koblenz, der ligger langs med floden, lige hvor Mosel og Rhinen mødes, her set fra fæstningen på modsatte side af floden.

Vi havde valgt og booke plads her, da det er en meget populær plads. Vi havde samtidig valgt og betale de 4€ mere pr døgn, for at få en plads i første række ned til floden. Det vil vi aldrig fortryde.

billede18vores udsigt fra vores parcel, i højre side af billedet kan man se Deutsche Ecke, som er spidsen hvor Mosel og Rhinen mødes.

Billede19En del af de skibe der kom var faktisk ret store, både som her Flodkrydstogts både men også fragtskibe.

Billede20Om aftenen var det et flot syn og følge de store både der kom forbi.

Lige overfor pladsen ligger fæstningen Ehrenbreitstein Fortress. Fæstningen ligger på toppen af den modsatte side af floden. Helt utroligt smukt, og ikke mindst et fascinerende syn. Både om dagen og om aftenen hvor der er lys på fæstningen.

Billede21Fæstningen ligger smukt på bakken – her en skøn sommeraften hvor aftensolen lige rammer

Campingpladsen ligger i direkte forbindelse med byen, og man kan gå ganske få hundrede meter, så er man i den lokale Netto. Så det er ganske let og komme til handel. Samme sted ligger der også en bager og nogle andre småbutikker.
Hvis man vil ind i selve Koblenz by, er der 2 muligheder, man kan vælge og gå ud af pladsen og over broen indtil byen, eller man kan tage den lille personfærge som går lige udenfor campingpladsen. Hvis man vælger og gå over til byen er der en lille kilometer, så det er ikke noget som tager lang tid.
Turen ind til byen er smuk i sig selv, og der er fine adgangsforhold også for handicappede. Når man går hen over broen, over floden Mosel kan man for alvor se hvor bred floden rent faktisk er, og man får også set hvor meget trafik der reelt er på floderne.

Billede22Gåturen ind til Koblenz by er en dejlig tur i sig selv, og med fine adgangsforhold.

I Koblenz by er der masser og se på, og ikke mindst nyde. Her er der både meget gammel og nyere arkitektur, byliv og meget mere. Er man på gåben er der rigtig mange små brostensbelagte gader hvor man rigtig kan komme ind og se den gamle by. Og selvfølgelig kan man også nyde og gå en tur langs med havnen og nyde en is eller hvad man nu er til, ved en af de mange boder.

Billede23Inde i midtbyen er der masser af små skulpturer og hyggelige gadecafeer.

Billede24Små hyggelige gader, med masser af miljø.

Billede25En sjov reklame midt i gammel arkitektur.

Billede26En af attraktionerne i Koblenz, uret på det gamle rådhus, det kan ikke ses på billedet, men rådmanden på tårnet bevæger øjnene fra side til side, og er urets sekundviser.

Billede27Her finder man også gadekomikere.

Billede28En af de lidt mere utraditionelle gadekomikkere. Mange måtte lige hen og kigge en ekstra gang på manden uden hoved.

En anden meget populær attraktion i Koblenz, er Deutsche Eck, her står statuen af Kejser Wilhelm til hest, og den er virkelig stor, der er ikke det store ved Deutsche Ecke, ud over at det er stedet hvor Mosel og Rhinen mødes, og så selvfølgelig den store statue.

Billede29Statuen af Kejser Wilhelm til hest er enorm.

Billede30De store skibsforankringsblokke på Deutsche Ecke.

Men den største attraktion er dog nok uden sidestykke dels svævebanen over Rhinen og den tidligere omtalte fæstning som også indeholder museet Landesmuseum Koblenz.
Når man er i Koblenz kan man for knap 14€ få en dagsbillet med returbillet til svævebanen og adgang over hele fæstningsanlægget med de tilhørende udstillinger og selve museet.
Vi tog turen via svævebanen op til fæstningen og havde en rigtig dejlig tur. En af de ting som vi specielt var glade for, var at både i svævebanen og på hele fæstningsanlægget var der 100% adgang for handicappede. Overalt er der lavet ramper osv. Det er dejligt der er tænkt på, at ikke alle er lige godt gående.
Selve fæstningsanlægget – som det er nu – er genopbygget mellem 1817 og 1828, efter at det blev ødelagt af franskmændene i 1801. Det oprindelige anlæg kan dog spores flere hundrede år tilbage. Det er et imponerende bygningsværk.

Billede31Et imponerende bygningsværk, som samtidig er utrolig velbevaret.

Billede32

Inde på selve fortet ligger museet. Her finder man udstillinger omkring livet op gennem tiden. Der er mange ting og kigge på, og man kan godt blive helt væk i tid og sted.

Billede33Fund fra fordums tid.

Billede34Et grufuldt våben, som kan skyde en pil flere hundrede meter ud, med en ret stor træfsikkerhed.

Billede35Et nyere våben, fra starten af 1900 tallet, datidens maskingevær.

Billede36Datidens mølle

Billede37Presse til blandt andet og lave frugtsaft med.

Det sjove ved at se tingene på museet er, at de alle har været brugt på fæstningen, og dermed været en del af hverdagslivet.
På ”toppen” af fæstningsanlægget finder man de nyeste bygninger, som indeholder restauranter og meget mere. Her bliver der ligeledes også afholdt koncerter og meget andet.

Billede38”Torvet” på toppen af fæstningsanlægget.

Billede39Udsigten fra toppen af fæstningen, man forstår godt placeringen, sikken en udsigt. Fæstningen ligger 112m over Rhinen.

Billede40Vores plads i den røde ring, set fra toppen af fæstningen, her kan man se hvor tæt man kan ligge på Rhinen.

Vi kunne sætte hundredvis af billeder ind, men det giver ikke det samme som at være der selv, snyd ikke dig selv, men und dig en tur til dette skønne sted.
Turen op til fæstningen kan som sagt tages i den anden store attraktion i Koblenz, nemlig svævebanen. Turen tager ca. 7 minutter, og det er fantastisk, og ikke mindst, så giver det et fantastisk syn ud over både Rhinen og Mosel, og man får et helt andet syn på det. Vi har optaget en lille video på turen ned, så har du lyst til at tage turen ned fra fæstningen, men hjemme på sofaen, så kik videoen herunder.


Videoen er optaget med et lille actionkamera, og ikke den helt optimale kvalitet.

Selve campingpladsen er en udmærket plads. Hvis man skal sige noget negativt om den, så er parcellerne ikke vildt store og der er noget langt mellem strømstanderne – det har pladsen dog en løsning på, man kan nemlig leje ekstra kabler :-) – men bortset fra det, så er det en meget velordnet plads, med pæne og rene faciliteter. På pladsen findes der også restaurant.

Billede41En pæn og velordnet plads, med gode faciliteter.

Billede42Restauranten på pladsen.

Som tidligere nævnt, hvis man besøger denne plads skal man unde sig selv og give en smule mere, og få en plads direkte ned til floden, det er helt fantastisk. Det kan anbefales og booke på forhånd.

Naturist Camping am Flemhuder See Kiel e.V.

Vores sidste destination på denne ferie, var ikke planlagt, vi havde egentlig tænkt og køre op til Cuxhaven på vejen hjem, men under vores ophold i Koblenz blev vi gjort opmærksom på en skøn lille naturistplads ved Kiel, og da det jo er på vejen mod Danmark, ja så valgte vi og tage dertil.

Billede43En super skøn lille plads, med mange små hyggelige lommer, og meget velordnet.

På pladsen er der faktisk rigtig mange faciliteter, og de er oveni købet gratis. Pladsen er en foreningsplads, hvor medlemmerne skiftes til/hjælpes ad med at passe pladsen.

Billede44Baner til forskellige former for spil.

Billede45En ret stor minigolf bane, som ligeledes er gratis og benytte.

Som på så mange tyske pladser, så er baderummene altid noget af det som der er gjort meget ud af, og på pladsen her, er det ikke nogen undtagelse.

Billede46Dejlige pæne og rene velfærdsfaciliteter som er gratis og bruge.

Pladsen ligger lige ved siden af Kieler kanalen, og der er en lille badestrand, og fin mulighed for at få en dukkert.

Billede47Badestranden ved campingpladsen.

Ud over badestranden, er der også gode muligheder for skibsspotting, hvis man er til den slags. Placeringen lige ud til Kieler kanalen, giver en unik og fin mulighed for at sætte sig godt til rette og kigge på skibe.

Billede48Området omkring pladsen har flere forskellige små spots, hvor man fx kan sætte sig og spotte skibe i Kieler kanalen.

Billede49Rundt om pladsen er der som sagt små spots, disse er fint markeret med skilte, og der er ligeledes sti hele vejen rundt om pladsen, som samtidig ligger så man kan gå uden tøj.

Billede50Mange gode faciliter, her et skønt udekøkken som flittigt blev brugt.

Vi kan helt klart anbefale denne skønne plads, både personerne der og selve pladsen er virkelig skøn. Og ligger ikke særlig langt fra Danmark. Nærmeste større by er Kiel som ligger kun 15 km fra pladsen.

Links:
Naturistenbund Rhein-Main
Knaus Campingpark Koblenz
Naturist Camping am Flemhuder See Kiel e.V.