3 Skønne naturistpladser, med hver deres charme

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Sommerferien 2016, bød på besøg på blandet andet 3 forskellige campingpladser. De 2 af dem var delte med både tekstil og naturistafsnit, hvor den tredje derimod er en ren naturistplads.

Pladserne har hver deres charme – men det er jo op til den enkelte at dømme hvad man er til.

Knattercamping in Bantikow am see

Billede1Receptionen ved indkørslen til Knattercamping in Bantikow am See

Knattercamping er en virkelig naturskøn plads, den ligger dybt inde i skoven ved den store Bantikower Sø, som ligger i delstaten Brandenburg. Ca. 75 km nordvest for Berlin. Pladsen er delt i et tekstil og et naturistområde.

Hele pladsen er beplantet med store Douglas graner, som giver en dejlig skygge og masser af læ, men samtidig lader det hele ånde. Direkte i forbindelse med pladsen er der adgang til søen, som har både fin sandstrand og badebro.

Billede2Søen med en dejligt sandstrand til

Fælles for pladsen er der en meget ren og nydelig sanitetsbygning, hvor alt er samlet. Da sanitetsbygningen ligger i tekstilafsnittet skal man lige huske og tage lidt tøj på inden man går i bad.

Billede3Sanitetsbygningen

Med til pladsen hører der ligeledes en indhegning, hvor pladsens dyr går, der er både geder og hængebug svin, begge dele til stor glæde for børn og voksne i alle aldre på pladsen.

Billede4Indhegningen med pladsens dyr som både store og små brugte megen tid på. 

Billede5Især disse små fyre her bragte megen glæde når de drønede rundt

Det meste af pladsen er meget velordnet, som på alle tyske pladser er der altid nogle fastliggere som forsøger og barrikadere sig, som var der dømt ”hvem kan have flest læsejl oppe” krig. Nogle af dem var dog ret flotte, vi har ikke set et sådan før, men flot var det

Billede6Et flot læsejl

Selve pladsen er som sagt delt op i en tekstil og en naturistdel. Selv om opdelingen kun var en ret spinkel hæk, fungerede det rigtig fint.

Billede7Naturistdelen er opdelt med denne hæk og et skilt som blev respekteret af alle.

Dette er en plads som vi helt sikkert kan anbefale, selv om den ligger inde midt i en skov og har masser af træer på selve pladsen, så er den virkelig skøn og der kommer stadig masser af lys ned, på trods af træerne. Rundt om pladsen er der i skoven masser af stier man kan gå på.

Og ud over det dyreliv som er i folden, så er der også et rigt dyreliv i skovens træer.

Pladsens hjemmeside: www.knattercamping.de

 

Familien Sport Bund  Salzgitter e.V.

Denne oase er en ren naturistplads, og som navnet antyder er det efter tysk forbillede en sportsforeningen samtidig. Pladsen er simpelthen så skøn at den skal opleves. Vi havde fundet pladsen via FKK Reisenführe, der var ikke så meget beskrivelse af pladsen, men den lå blot i den retning som vi gerne ville og så må man have hund med.

Billede8En oase som skal opleves.

Vi ankom til pladsen, og blev mødt af en lukket stålport, hmmm god råd er dyrer, heldigvis kom der en bil som skulle ind, hun låste op for os. Pladsen har ikke nogen lejrchef, men er en ren og skær foreningsplads. Hele pladsen emmer af ro, orden og et fællesskab som man skal lede længe efter.

På pladsen er der et fælleshus, og en sanitetsbygning, som rummer både bad, toiletter og sauna.

Store dele af pladsen er opdelt i små lommer og terrasser. Men her ser man ikke de traditionelle tyske parceller med kilometer vise af læsejl, men derimod små yderst velholdte parceller.

Billede9Små hyggelige lommer danner rammen om de skønne parceller

På pladsen er der ligeledes en swimmingpool, og ikke mindst mulighed for mange forskellige former for sport, herunder også beachvolly selv om den ligger inde midt i landet, også uden en sø. Fælles for det hele er at det hele er meget velholdt og velordnet.

Det skal også nævnes at foreningens medlemmer som var på pladsen var meget gæstfrie.

Billede10Swimmingpoolen som er til fri afbenyttelse.

Billede11En fin legeplads til børnene og mange sportsaktiviteter for alle.

Alt her på pladsen er bare tiptop, der er ikke noget der er overladt til tilfældighederne, selv denne gamle traktor kører stadig perfekt, og blev holdt pinlig ren.

Billede12Stelnummeret på denne gamle traktor er 000047 – hvor gammel mon den er?

Billede13Fælleshuset hvor der i vinklen er bad, toiletter og sauna

Billede14Baderummet som var virkelig flot 

Som sagt er der ikke nogen lejrchef på pladsen, så derfor får man selvfølgelig en nøgle så man kan lukke sig ind og ud som man nu lyster. Det er lidt specielt. Men det fungere perfekt.

Det faktum at der ikke er en egentlig lejrchef gør også at man bør ringe eller maile til pladsen inden ankomst, så man er sikker på at der er nogen til stede der.

Billede15Her er ingen bom, men derimod en ret så kraftig jernport

Selve pladsen er delvis omkranset af træer, og har også en del træer inde på selve pladsen, men har stadig masser af åbne områder med skønne pletter. Pladsen ligger godt ude på landet ved landsbyen Salzgitter Bad, som ligger i delstaten Niedersachsen. Salzgitter Bad ligger ca. 55 km sydøst for Hannover.

Det er absolut en plads der kan anbefales, især hvis man er til total fred og ro. Hvis man har hund med, kommer man dog til at ligge i et lille afsnit, som ligger adskilt fra den øvrige del af pladsen, adskilt af sportsfaciliteterne.

Billede16Vi var de eneste gæster som havde hund med, og havde derfor rigtig meget plads.

På pladsen så vi en træktøjsafdækning som vi eller nogen andre for den sags skyld, nok aldrig har set før.

Billede17En meget dekorativ og speciel træktøjsafdækning.

Pladsens hjemmeside: www.fsb-salzgitter.de


Insel Camping Werder – Alt Schwerin

Insel Camping ligger smukt langs med den store sø Plauer See ved byen Karow. Karow ligger i delstaten Mecklenburg Vorpommern. Eller ca. 70 km sydøst for Rostok om man vil. Pladsen ligger utrolig naturskønt på halvøen Plauer Werder.

Da pladsen samtidig ligger midt i et større skov/naturreservat er der rig lejlighed til både at studere dyreliv og natur. Pladsen er både til tekstil og naturistcampister.

Billede18Pladsen ligger smukt ned til Plauer See

Billede19Søen og vindmøllerne giver et smukt og flot skue ved aftenstid.

Pladsen ligger langs med søen, og er en delt plads. Man kommer først til tektilafsnittet, hvor også autocamper stellplatze ligger. Pladsen er indrettet så næsten uanset hvor man ligger, så er der vandkig.

Der er tilknyttet bad, toilet og køkken, til hvert afsnit, så er man på naturistafsnittet, behøver man ikke tage tøj på for at gå i bad eller på toilet.

Midt på pladsen ligger ”Klejne Knejpe”, som både fungere som reception, en lille butik og ”skillelinje” for tekstilområdet og naturistområdet. Der er ligeledes skiltet med at dette er naturistområde, så hvis man bevæger sig ind på området er man ”advaret”.

Billede20Klejne Knejpe

Billede21Skillelinjen mellem tekstil og naturistområde.

Pladsen er stor, både på tekstil og naturistområdet, men på trods af dette – også med de mange børn, er der en utrolig ro på pladsen. Vi lå meget tæt på legepladsen, hvor børn fra både tekstil- og naturistafsnittet mødes, høres det ikke.

Billede22Legepladsen ligger centralt mellem de to områder, og er flittigt brugt, og her i Tyskland hvor børnene ikke er så nøgenforskrækkede, gik de mellem de to afsnit som om der ikke var en opdeling.

Som sagt så ligger pladsen i et skov- og naturreservat, hvilket giver mulighed for vandreture, mountainbike ture osv. I hele området er der ligeledes mange cykel og vandreruter som man kan benytte af vidt forskellige længder.

Billede23De fleste vandre- og cykelruter er tydeligt markeret.

Byen Karow, er en typisk turistby, den kan ligeledes sagtens nås på cykel, og indeholder hvad man har behov for, herunder også ”havnemiljø” i form af søens havn.

Er man mere til ren afslapning, eller måske en dukkert efter en gåtur, så er der fin bademulighed i søen, der er delvis sandbund, og direkte adgang fra selve pladsen af.

På naturistafsnittet er der ligeledes en sauna, som kan benyttes, den er samtidig også lavet utrolig hyggeligt, med både udendørs bruser og stole til afslapning.

Billede24Sauna med udendørs bruser og stole til afslapning, ligger centralt i naturistafsnittet.

Det er en rigtig dejlig plads, med en god stemning, og selv om nogle fra tekstilafsnittet benytter bruserum og toiletter i naturistafsnittet, giver det ikke anledning til nogen former for problemer.

En sidste ting som skal nævnes her om denne plads er renligheden – på trods af så mange mennesker samlet, så er her pænt og rent, det er virkelig en fornøjelse og opleve dette.

Dette er helt sikkert også en plads som vi kan anbefale.

Pladsens hjemmeside: http://www.insel.camping-alt-schwerin.de/desktopinsel.html