Walker Atrium 300 – Del 4 – De sidste linjer

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Billede1

Sæsonen er slut, og vi har nu pakket Walker Atrium 300 teltet ned, som vi har haft til test hele denne sæson. I denne artikel vil vi tage en opsamling og komme med de sidste konklusioner omkring teltet m.m.

En af de ting som vi på et tidligt tidspunkt fremhævede, var de kraftige og glatte græskanter. Da vi skulle pakke teltet ned, fik vi virkelig dette testet af, det viste sig nemlig at en flok myrer havde valgt og lave et gigantisk kollektiv under vores gulv. Med myrer følger en masse sand og dette sammen holdt med kondens på græskanten, ja så er der dømt mudder.

Billedet taler for sig selv, græskanten var virkelig slem.

Walkeratrium300 test 101017 02Græskanten var virkelig styg, vi var noget spændte på hvordan rengøring af dette vil gå.

Walkeratrium300 test 101017 03Det værste af mudderet er skrabt af græskanten.

Billede4Frontstykket med mudderet på, blev hængt op, og blev blot skyllet af med vand, og blev uden nogen som helst problemer ren.

Resten af græskanterne var lige så lette og gøre rene, så det var jo ren fornøjelse. Dog kunne vi konstatere flere steder på græskanterne havde disse fået nogle sorte markeringer, som ikke kunne vaskes af, hvad det er og hvorfor de er kommet må stå hen i det uvisse.

Billede5Sorte markeringer hvis oprindelse må stå hen i det uvisse.

En anden ting som vi også lige fra starten af bemærkede, var klarheden i vinduerne, og de er meget klare. I dagene op til vi pillede ned, blæste det ret meget og der var en del havgus m.m. Dette sætter helt naturlige spor på vinduerne, på nedenstående billeder kan man tydeligt se forskellen.

Billede6Vinduet inden aftørring.

Billede7Vinduet efter en hurtig aftørring.

Vinduerne er bare meget klare og de er meget lette og tørre af, og få klare igen.

Selve teltet er lavet af Tencate, hvilket også giver en meget rengøringsvenlig overflade, herunder ses et billede af en fugleklat, som havde sat et stykke tid. Og som vi alle ved, så kan der ofte være små rester af disse ekstrementer når man har tørret det væk.

Billede8Fugleklatten var delvis væk af regnen, men på trods af meget regn sad der stadigvæk noget.

Billede9En aftørring med en våd klud, og klatten er helt væk. Det er en af fordelene ved Tencate.

Designmæssigt i farver og snit er Walker et fint telt, og i vores optik et flot telt. Desværre er der også nogle ting, hvor man føler der er sprunget over hvor gærdet var lavest.

Det gælder fx udhængsstængerne, de små korte stænger som bære udhænget, de er lavet i et stykke, og det kræver faktisk at teltet bliver ret meget løsnet i øvrige stænger for at kan få dem af. Det kan gøres bedre.

Billede10

Den værste fejl som vi dog er støt på, er Walkers Easy Setup beslag, som bruges til tagstængerne. Som vi tidligere skrev om, oplevede vi at låsene sprang op, selv i vindstille vejr. Vi snakkede længe om det mon holdt, for et er at låsen springer op, men hvis de ikke er låst vil beslaget kunne glide sidelæns i vulsten. Lad os bare sige det med det samme – vi var mere end heldige, og kunne meget let have fået et par ekstra huller i vores vogn! – vi kom ud til vognen og kunne konstatere at 2 stænger var faldet ned, efter at Easy setup beslagene havde forladt vulsten.

Vi rettede selvfølgelig henvendelse til Sørens Camping som har udlånt teltet – hvilket dog ikke har medført noget svar den anden vej – det kan i den forbindelse undre at man udlåner et telt til test, og i den grad ignorer et problem af denne kaliber.

Walkeratrium300 test 101017 11Det ene af de 2 Easy setup beslag som havde forladt vulsten.

Dette er vores oplevelser af dette Walker Atrium 300 telt, skal man drage en konklusion i punktform må det blive:

• Flotte klare vinduer
• Lyst og venligt telt
• Godt valg af teltdug
• Flotte farver og designs
• Gode rengøringsvenlige græskanter
• Stangsæt måtte der godt være tænkt lidt mere på nogle af detaljerne
• Der burde være mindst 2 tagstænger mere med, uden disse er tagdugen ikke ordentlig spændt ud og kan slaske
• Verandaløsning er mulig, men meget besværlig
• Lynlåse på fronten sidder samlet ved midterstangen, og giver en del støj når de banker mod stangen
• Udluftning i gavlvinduet mangler en ordentlig lukning nederst
• Udluftning i toppen af fronten er syet, så selv når den er lynet op, så blæser det meget ind
• Easy Setup beslagene er intet værd, de er til mere skade end gavn, og vil meget let kunne medføre alvorlige skader på campingvognen

Af andre bemærkninger kan man sige at teltet er Hollandsk produceret og der vil derfor være langt til producenten, og man er derfor afhængig af den danske importør / forhandler. I vores test her, savnede vi en feedback / support på vores henvendelse om Easy Setup beslaget. Her måtte vi selv løse problemet.

Prismæssigt er teltet på højde med andre kendte mærker.

Teltet har været udlånt af Sørens Camping i Herning til denne test. Som også er importør og forhandler af Walker telte.

Walker Atrium 300, Del 1 - Opsætning || Walker Atrium 300, Del 2 – Første del af sæsonen || Walker Atrium 300 – Del 3