Hymer feeling 425 solcelle montering tag

Med både mover og kompressorkøleskab i vognen, og det faktum, at vi godt kan lide og bruge vognen, hvor der måske ikke lige er strøm til rådighed, ja så er en solcellen næsten en nødvendighed. Normalt er det ikke det store projekt og sætte en solcelle på en vogn, men da vognen her, er en Hymer Feeling 425 med hævetag, så kan det give lidt udfordringer. Men mon ikke det også kan løses 😊

Vognen er som nævnt en Hymer Feeling med hævetag, det i sig selv skulle ikke give de store udfordriner, da selve hævetaget har en ret stor flade, hvor der uden problemer kan monteres en solcelle på. Der er dog i vores optik nogle ting som taler imod. 

For det første så vejer solcellen jo et eller andet, ofte omkring en 10 - 15 kig, Med det i mente, og med tanke på at der er 4 støddæmpere som skal holde hævetaget oppe, så er det i vores optik et no go.Man kan selvfølgelig sige, så kan man jo bare bruge en solcelle som klæbes direkte på taget, de er ikke så tunge, det er også rigtigt, men hvad med varmen og hvordan vil selve hævetaget reagere på den varmeudvikling som vil være under en sådan solcelle?? - Den sidste ting som taler imod, uanset om man vælger den ene eller anden type - kablerne fra cellen, og ned i vognen, de vil få rigtig mange buk frem og tilbage, når taget åbnes og lukkes. Det er normalt ikke det bedste for den slags kabler.

Nå men vi fik målt op, og kunne se hvad der var plads til, på det sparsomme stykke tag, bag hævetaget - som det ses er der også nogle gummilister at tage højde for, og ikke mindst udluftningen hen over sengen.

 hymer feeling 425 tag foer montering af solcelle

Vi vil jo gerne have så meget power ud af solcellen som muligt, så jagten gik ind, på noget der kunne passe. Solcellen måtte helst ikke være mere end 50cm bred og ikke mere end 178cm lang, det indskrænker jo udvalget en del. 

Nå men vi fandt en Phaesun celle som har en effekt på 140w og med målene 50x171cm, så kunne det næsten ikke blive mere perfekt, samme sted fandt vi spoiler fra samme fabrikant, som kunne passe fint til projektet. En af de ting som vi har lagt vægt på ved monteringen, er at spoilerne der skal holde solcellen, ikke må gå hen over gummilisterne på taget. Også her passede de spoilere vi fandt her, helt perfekt. Ud over det, så disse en god længde, da solcellen jo er ret lang, og skal have noget understøtning, så den ikke kommer til at hænge på midten. Normalt så sætter man bare en ekstra spoiler under midten, men det er der ikke rigtig plads til i det her tilfælde.

hymer feeling 425 spoiler phaesun

Man skal selv bore huller til spoilerne, her har vi lagt et stykke træ ind under, så vi ikke risikere at boret smutter og laver skader på solcellen.

hymer feeling 425 spoiler phaesun monteret

Skal man angive et minus ved disse spoilere, så må det være at de skrues på fra undersiden og ikke ind i siden, af solcellens ramme, det gør det noget mere vanskeligt, hvis man skal have solcellen af.

På taget hvor solcellen skal monteres, findes udluftningen, som sidder henne over sengen, vores plan er at kablerne skal gå ned gennem denne. Men før vi kan komme videre, må vi lige modificere udluftningen lidt, så solcellen kan være der. 

Helt lavpraktisk har vi skåret midten af den ekisterende hætte ud, af den oprindelige top, fjerne afstandsstykkerne under denne, så kan den bruges som ny hat til udluftningen. Skulle vi komme med et råd her, så må det være og fjerne den helt, og lime en plade på, og dermed lukke den helt. Men det andet her, kan også lade sig gøre.

Efter tilpasning af toppen, så er den sat fast med TEC7 lim og hele den åbne krans rundt om, er lukket med butylmasse, så der ikke kommer vand ind den vej. 

hymer feeling 425 udluftning solcelle modificering

 Nu er vi klar til at få solcellen limet fast, vi har mærket op på taget, med en blyant, hvor spoilerne skal være, renset området af med renset benzin, og så er det bare og få godt med lim på - her bruger vi som altid TEC7, og kommer godt på - vi kommer det på taget, herefter kan man løfte solcellen med spoilerne monteret, ned oven i limen. Så er det bare og få godt med vægt ovenpå, så der er noget til at trykke ned, så det bliver limet godt fast. 

Inden man begynder og lime, så husk at få tjekket at kablerne sidder som skal, og at der ikke er andre småting der kan komme i vejen, det kan meget let blive rigtig svært og komme til dette bagefter.

Hymer feeling 425 solcelle montering tag

Mens at limen tørre (vi lader altid det stå med vægt på, i mindst 24 timer), kan vi få trukket kablerne. De kommer ned gennem udluftningen over sengen, og skal videre rundt mod forenden af vognen, hvor batteriet står. 

Ledninger er ikke kønne, så de skal bare gemmes væk - her kommer den ned gennem udluftningen, og bliver via en kabelbakke, ført ind til bagenden af skabet, hvor der er boret et hul, som kablerne lige kan komme igennem.

hymer feeling 425 solcelle kabelfoering 1

Fra det åbne skab i midten over sengen, bliver kablet ført rundt i en lille kabelbakke, der er lidt luft mellem toppen af skabet og loftet, så det er ikke nødvendigt og bore huller.

Hymer feeling 425 kabelfoering bagerste hjoerne

Kabelbakkerne er helt ordinære og selvklæbendende.

hymer feeling 425 solcelle kabelfoering 2

Fremme ved toilettet, her er der mod ydervæggen en lysbaldakin, der er ikke meget plads, og det kræver lidt tålmodighed, men det gik også. Kablet ligger løst på lysbaldakinen, og via det lille hul, mellem væggen bag spejlet og loftet, kom kablet ind i klædeskabet.

hymer feeling 425 solcelle kabelfoering baldakin

I klædeskabet er der i forvejen en kabelbakke, som går ned bag ved varmeovnen, og lige ved siden af, er kistebænken, hvor batteriet står, så det kunne ikke passe bedre.

hymer feeling 425 solcelle kabelfoering klaedeskab

Vi har valgt en Victron 100/15 MPPT regulator, det har vi ud fra det synspunkt at vi ikke mener man kan få noget der er bedre. 230V laderen til vores lithium batteri er ligeledes en Victron. En anden fordel ved dette setup, er at selv om man har landstrøm på, så overtager 230v laderen ikke bare hele opladningen. Laderen og solcelle regulatoren snakker rigtig fint sammen, og laderen lader solcellen lade det ind, som den nu kan levere, og mangler der lidt, så spæder laderen til.

 hymer feeling 425 solcelle regulator kabelfoering

Efter de 24 timer er gået, kan vi nu fjerne, den vægt som er lagt ovenpå solcellen, for at trykke den godt fast i limen. Og alt ser fint ud. Som det kan ses, passer det fint lige bag hævetaget, og ikke mindst, så er solcellen lidt lavere end hævetaget, og har stort set samme bredde, så der vil ikke blive en yderlige vindmodstand her.

hymer feeling 425 solcelle monteret faerdigt

Som det kan ses så passede det også fint med spoilerne på de 50cm, da hævetaget er lidt længere på midten, og stadigvæk er der masser af støtte til solcellen. Her mangler jeg kun lige og få noget mere butyl lagt på toppen af den gamle udluftning, så vi er sikker på den er 100% tæt.Og så er det bare og nyde syntet af den "gratis" strøm som ruller ind fra solen af 😎😎 - da screendumpet her blev taget, stod vognen faktisk lidt i skyggen af huset, og der var ikke direkte sol, men en noget grå himmel, så det ser ganske fint ud.

Victron regulator screendump

Inden vi nu bare smider stængerne op på sofabordet og siger det var det, så skal vi lige have lavet lidt finish. De bagerste spoilere, sidder på et sted, hvor vognen runder en smule, og der er derfor et lille gab, for at få det til at se "hel" ud, skal dette lige fuges også.

Hymer feeling 425 solcelle spoiler bag

Her efterfuget, det kommer lige til at se lidt mere hel ud 😊

hymer feeling 425 spoiler bag efterfuget

Vægten på solcellen, spoiler, kabel og regulator er 11 kg. Jeg målte kugletrykket inden montage og det var 53 kg, og efter montage 43 kg, så det var ret præcist, da regulatoren sidder foran akslen. Så det passer fint med at flytte 10 kg ud i gaskassen, så er det udlignet.

Lidt omkring de ting vi har brugt til projektet:

Phaesun Sun Plus 140 Small, er selve solcellen, som giver 140Wp - denne er fundet og købt hos solcelle.dk

Phaesun solcelle small

Spoilere til solcellen er ligeledes købt hos solcelle.dk og er fra samme fabrikant som solcellen.

Victron MPPT bluesolar regulator er ligeledes købt hos solcelle.dk

Kabel (10 x 6mm2) er også købt hos solcelle.dk og kommer færdig med stik i den ene ende, der passer til de stik som sidder på kablet fra solcellen.

 

Total monteringstid inkl. kabeltrækkeri osv ca. 4 timer.