Hvis Truma varmeovnen ikke giver varme

Billede5

Giver din Truma varmeovn i vognen ikke varme fra sig, eller brænder den dårligt - så kan en simpel løsning være at finde under bunden på vognen. Det er ikke nogen  stor operation, og ej heller noget der indebære at du skal skille gasrør eller andet ad.

Problemet kan nemlig skyldes luftindtaget til varmeovenen, denne sidder under bunden på din vogn, lige under varmeovnen. 

Luftindtaget er dækket af et dæksel, hvori der ligger en rist. På ovenstående billede kan du se dækslet, og i slidsen, kan du se risten.

For at få dækslet af, vippes bøjlen i den røde pils retning, og låsepladen ved den grønne pil, bukkes nedad.

Billede1

Nu kan hele dækslet vippes ned, bemærk at det vippes nedad fra den ende hvor bøjlen sidder. I den anden ende sidder der et par slidser, som låser den i modsatte ende.

Når dækslet er nede, kan man blot vende det på hovet, så kommer risten ud.

Billede2

Når risten er ude, kan man hurtigt se om denne skulle have en medvirkende årsag, i vores tilfælde her, var der en del "snask" på risten, og vi har valgt og skifte den. Man behøver selvfølgelig ikke skifte den, man kan også give den en tur med stålbørsten, og dermed genskabe luftgennemstrømningen.

Som det ses herunder, så er hullerne ganske meget lukket til.

Billede3

Det eneste som du behøver gøre, er at rense den gamle, eller ligge en ny rist i bunden af dækslet, og så ellers sætte det på plads igen.

Inden man sætter dækslet på, kan man jo lige tage et kig op i bunden af varmeovenen, og se om der skulle sidde andet skidt, ofte skal der ikke ret meget til. Man kan fint tage kompressoren og blæse lidt rent, men pas på med ikke at sætte alt for meget tryk på.

Billede3aBunden af varmeovenen, hvor der kan samle sig rigtig meget skidt.

Bemærk slidserne ved de røde pile, det er dem som sidder i modsatte ende af bøjlen. Sæt dækslet skråt op, med de to slidser først.

Billede4

Når dækslet har fat med de 2 slidser, kan du vippe dækslet tilbage på plads, og låse det med bøjlen.

Billede5

Dette er ikke noget der tager lang tid, men virkningen i dette tilfælde var ret stor. 

Se også Vedligeholdelse og reparation af varmeovn

Comments powered by CComment