Selvhjælp til dit køleskab

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Billede1

Stort set alle campingvogne er født med absoberingskøleskabe. Disse virker kort fortalt, ved at et varmelegme varmer en væske op - og danner kulde. Fordelen frem for kompressorkøleskabe, er at man kan benytte dette helt uden strøm. Ulempen kan være at disse ikke altid kan følge med, med at køle nok. Som udgangspunkt kan de køle ned til ca. 20 grader under udenoms temperaturen, så hvis der bliver 30 grader, kan de have problemer med at følge med.

Vores køleskab på 190 liter med seperat fryser, har ikke disse nykker, men køler og fryser fint. Så hvorfor gøre noget? - vi har valgt og give køleskabet lidt selvhjælp, ud fra det synspunkt, at der ikke er nogen grund til at bruge mere gas end nødvendigt (vi køre altid på gas på køleskabet, da dette fungere bedst), og formålet her, er da også og sørge for at køleskabet har de bedst betingelser for at fungere optimalt, med det mindst mulige energiforbrug.

På vores vogn sidder der en rist på siden, ved køleskabets bund, og en tagventilation, hvor det er meningen varme skal ledes ud. Ofte så montere man blæsere i den nederste rist, og lader dem trække ekstra luft ind til køleskabet. Vi går lidt den anden vej. I og med at varmen skal ledes ud gennem taget, og varme stiger som bekendt opad, så vil vi montere blæserne, i toppen, og lade dem trække den varme luft ud, og på den måde lave større flow.

principPrinciptegning på luftens flow, den røde markering er den endelige placering af vores blæsere.

Til dette formål findes der mange forskellige muligheder. Vi har valgt og købe et sæt, hvor der er to blæsere sat sammen på en ramme, med en temperaturføler, og en styring, hvor den både kan køre termostatdrift og max speed. Dette ud fra den betragtning, at hvis det ikke er nødvendigt, så er der ingen grund til at have blæserne til at køre på fuld drøn. Så kan man lige så godt lade dem køre fx på halv styrke.

Billeded

Nå, men for at få blæserne monteret, skal vi ned i tagventilationen, hvilket er meget let, det er 4 skruer, en gummiliste og noget insektnet.

Billede24 Skruer er alt der holder hatten på tagventilationen, så ikke noget problem og få den af.

Billede3Insektnettet holdes udelukkende på plads af gummilisten.

Billede4

Billede5Den skrå plade man kan fornemme i den nederste langside, er en flamingoplade som er sat i en 45 graders vinkel på toppladen af køleskabet, for at lede varmen op i tagventilationen.

Så er vi nede hvor vi skal have blæserne monteret. Planen er og montere dem lige i åbneningen, så de blæste den varme luft lodret op. Dette måtte vi dog droppe, da de helt enkelt lavede så meget resonans at det var uudholdeligt og høre på. Vi prøvede mange ting, men uanset hvad, så gav de en frygtelig larm, især inde i vognen, men også udenfor. 

Billede7Den egentlige plan var og montere blæserne således

Istedet måtte der tænkes lidt alternativt. Løsningen blev og sætte blæserne i en 45 graders vinkel, fra der hvor flamingopladen sidder ned på toppladen, på den måde vil blæserne støtte ned på flamingopladen og overkanten mod skumgummibelægningen på loftet.

Billede8

For at undgå resonans fra køleskabets metaltopplade, er der, på den ramme som blæserne er monteret i, tapet to "gummi afstandsstykker", disse afstandsstykker er for vores vedkommende blot to dropstop til forteltet, model T Hansen.

Billede9Yderst på metalrammen som blæserne er monteret i, er der tapet en dropstop på, i hver ende, for at forhindre resonans mod køleskabets top (som er en metalplade).

Billede10Dropstop model T-Hansen som vi har brugt som afstandsstykker.

Nu er blæserne monteret, og som det kan ses, har vi valgt og bruge snor til at holde dem fast med. Dette for at undgå "kontakt" med selve korrosseriet, ved at skrue dem fast. I og med at blæserne sidder i spænd, vil de ikke kunne flytte sig, og snoren gør egentlig bare at de ikke kan glide hverken frem eller tilbage.

Lige ved siden af køleskabet har vi et højskab, og det er derfor let og få kablet til blæserne den vej ind, også så det ikke sidder nogen i vejen.

Billedec

Selve styrringen vil vi gerne have lidt af vejen, da det ikke er en som der skal tændes og slukkes for, den skal blot stå fast på termostatdrift, og vil blive sat til 12V, på en af de tilslutningspunkter, som alligevel tænder og slukker sammen med hovedafbryderen i vognen, således, at når vi forlader den, og slukker for hovedafbryderen, så slukker vi også for blæserne.

Billede11

Nu er det hele monteret og sat i drift, man kan svagt hører blæserne når de køre, men ikke noget som er generende. Og der er altid mulighed for at slukke helt for dem på styrringen, hvis man ikke gider hører på dem. Samtidig så har vi fået styrringen gemt lidt af vejen, og de lysende dioder vil heller ikke være synlige og generende fx om natten.

Vi må så se over tid, hvad resultatet er. Normalt plejer vores køleskab og stå på 4 grader om morgenen når vi åbner det første gang, dagen efter montering af dette stod det på 3 grader. Om hvorvidt det har noget med dette og gøre eller blot et tilfælde, er ikke til at sige. Det er noget tiden må vise.

Efter at have kørt med dette et stykke tid, så er det helt tydeligt at det har haft en effekt. Selv da der var 34 grader i forteltet, kunne køleskabet fint holde en temperatur på 5 grader. Og samtidig så er det tydeligt at det ikke køre så tit.

 

Comments powered by CComment