Reparation eller udskiftning af rangerhåndtag

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Efter vores sidste tur med Rumle, opdagede vi at det ene rangerhåndtag bagpå var løst og gabte faktisk en del. Rangerhåndtaget er jo som bekendt skruet fast ind i vognen. Og man har derved lavet hul i alupladen, og åbnet op for at lukke fugt ind i vognens konstruktion.

Billede1Håndtaget er løst og man kan tydeligt se at der ikke er tilstrækkelig tætning inde bagved til at holde tæt.

Som det kan ses, så er dette rangerhåndtag ikke med synlige skruer, så her kommer der lige en yderlig udfordring, idet de ikke er helt nye, og plasticen derved kan være porpøs. Det lykkes dog med noget forsigtighed og få yderskallen af. Billede2Det lykkes og få yderskallen af håndtaget uden at det gik i stykker, og vi kan genbruge det gamle håndtag.

Når det gamle håndtag er afmonteret, så skal områderne hvor det har sat ind imod vognen selvfølgelig afrenses godt med renset benzin, så der ikke er noget der forhindre det nye tætningsmasse i at binde.

Billede3Området hvor håndtaget har sat skal afrenses godt, her er det meste kommet af, der mangler dog lige det sidste af den gamle tætningsmasse som naturligvis også skal af.

Når det hele er kommet af, er vi klar til at genmontere. For at være sikre på der ikke kommer fugt ind i konstruktionen, er det vigtigt at skruehullet bliver dækket med tætningsmasse. Tætningsmassen skal være af den type som ikke størkner. Skruen/håndtaget vil kunne arbejde lidt, og hvis tætningsmassen er helt stivnet, kan der være fare for den slipper, og dermed åbner mulighed for indtrængen af fugt.
Her har jeg kommet tætningsmassen på fladen af håndtaget, som skal ind mod vognen. Herefter presses håndtaget ind mod vognen på den placering som det nu skal have (her var det nemt da man kunne skimte omridset af hvor det havde sat). Hvis man skal have en ny placering, kan man inden man har kommet tætningsmasse på, markeret stedet med en blyant.

Billede4Håndtaget er nu genmonteret.

Efter at håndtaget er genmonteret får hullerne hvor skruen skal ind, en klat. Det gør at skruen trækker tætningsmassen med ind i hullet og sikre at det bliver tæt.

Billede5Håndtaget er nu tilbage på plads, og sidder godt og er igen tæt, så der ikke slipper fugt ind i konstruktionen.

Det lyder måske som en banal ting, men et sådan sted, kan faktisk lave rigtig meget skade inde i vognen. Håndtagene er noget som der af og til bliver revet hårdt i, og kan derfor give disse skader, hvor vedligeholdelse eller udskiftning er nødvendigt.

Den tætningsmasse som er benyttet her er Dekalin som kan fås i alle webshops og campingcentre.