Rengøring af fortelt/vogn

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

flaskeRengøring af fortelt/campingvogn.

Hvem har ikke prøvet det, de grimme grønne plamager på teltet, det kan fx være fordi man har lagt længere tid, på samme sted, eller fordi man har lagt under nogle træer, grundene kan være mange. Men fælles for det, er at det kan være meget svært at få af.

Der er dog hjælp at hente, også på en billig og effektiv måde, hos Matas kan man købe en flaske med 3/4 liter "Desinfektions Middel", flasken koster ca. 30 - 40 kr. og der er til en del "behandlinger", dertil skal man bruge en forstøver flaske, vi har en der kan indeholde en liter.

Vi bruger ca. 2 kapselfulde, og resten vand, ryst godt, så det bliver blandet.

Det bedste er, at sprøjte det på teltet i overskyet vejr, sprøjt det på de områder af teltet som er blevet grønt, og lad det sætte, næste gang det regner, vil midlet blive skyllet med af, og de grønne plamager forsvinder sammen med. Hvis det er meget slemt kan behandlingen om nødvendigt gentages.

 

Metoden kan også bruges som forebyggelse, når midlet er sprøjtet på fx. de hvide kanter osv, lader man det blot være, man kan tydeligt se, at plamagerne ikke kommer så let.

Dette middel kan bruges gang på gang, og det tager IKKE imprægneringen på teltet.

Man kan ligeledes bruge det på campingvognen, fx. under "udhænget" på taglugerne, der bliver der ofte grønt, sprøjt det på, på samme måde som teltet, og lad det virke et stykke tid, skyl eller vask efter, og belægningen forsvinder.

Flasken fåes som sagt hos Matas og har stregkoden 5709404243482.

Afhensyn til vinduerne bør det ikke bruges direkte på teltets ruder.

Herunder ses billederne før og efter, midlet blev sprøjtet på den ene dag ved middagstid, og i løbet af aften/natten regnede det, og sådan var resultatet dagen efter ved middagstid.

 

Comments powered by CComment