Opspænd dit telt korrekt og forlæng levetiden

Vi ved alle, at hvis forteltet skal kunne holde til noget, så er det vigtigt at det er spændt godt ud, både i stænger og teltdug. Samtidig så findes der i dag mange muligheder for at give sit telt en hånd med at holde længere. Men det kan gøres både rigtigt og forkert.

Billede1En ekstra stormstrop kan være med til at forlænge levetiden på dit telt.

På mange fortelte, ser man disse stormtrekanter, som fx her, hvor de sidder lige over soklen på teltet, de kan være med at støtte både fronter og gavle, især hvis der er meget pres på af vinden.
Men det er ikke ligegyldigt hvordan man gør! – ofte ser man desværre at mange bruger blæksprutter der er strammet meget voldsomt ud.

Billede2Her er der brugt en ”blæksprutte strop” som stormsikring.

Når man bruger en blæksprutte på denne måde, så vil det ikke kun trækket teltet ud af facon, men det ødelægger også ringen i stormsikringen. En stormsikring skal ikke som her, lave modtræk, men støtte teltet når vinden trykker de store flader ind.

Billede3Ringen bliver ødelagt/trukket skæv ved denne form for opspænding.

Man kan med meget få enkle midler lave en korrekt opspænding, der samtidig ikke ødelægger hverken ringen eller trækker teltet ud af facon. Løsningen hedder Isa Link, og kan fås ved alle campingforhandlere og shops.

Billede4Delene der skal bruges for at lave en korrekt stormsikring.

Isa Linket er de 3 hvide dele, en elastikstrop, et stykke bardun og/eller en strammer.
Det er meget let og enkelt og montere dette, og kan gøres på meget få minutter.

Billede5Isa Linket, hvor den ene ”samler” er sat i hoveddelen.

Billede6Linket monteres i ringen, og den sidste ”samler” sættes i og låser selve linket fast i ringen.


Billede7Elastikstroppen monteret i linket, nøjagtig som du kender det i pløkstropperne på teltet.

Når man har monteret elastikstroppen kan man vælge og montere bardunen på flere måder, vigtigst af alt er det dog, at teltet skal ikke strammes ud, man strammer bardunen så elastikstroppen kun lige er fast, når vind så trykker på teltet, så er det elastikken der holder igen, og når vinden igen ikke trykker, så går teltet tilbage på plads. Teltet står på denne måde, altid pænt og lige, og bliver ikke trukket ud af facon. Og ikke mindst, så opnår vi det vi gerne vil, nemlig og give teltet en hånd med at holde igen når vinden trykker.

Billede8Bardunen står et stykke ude, pga græskanten


Billede9Hvis græskanten ikke havde været så langt ude, så bør bardunen pløkkes 10 – 15 cm ud fra teltet.

Vi har her vist på vinterteltet, på sommerteltet sidder stormtrekanterne lidt anderledes og tættere, der kan man for eksempel bruge denne metode.

Billede10Bemærk at også her er teltdugen ikke trukket ud, og teltet bevare sin facon. (Billedet er udlånt fra Isabella)

En sidste men ikke uvæsentlig fordel ved at bruge Isa Link, er at man får træk i hele syningens længde, og ikke fx enten i hjørner eller midten af stormtrekanterne, som dermed også forkorter levetiden på dit telt.

Comments powered by CComment