Internet i udlandet eller på farten

Som så mange andre, så vil vi gerne have mulighed for fx og kunne søge en campingplads eller blot se nogle nyheder, selv om vi er på ferie. Rigtig mange campingpladser tilbyder WiFi, men det er ofte dyrt, og i mange tilfælde overbelastet. Selvfølgelig kan man være uheldig og havne hvor der bare ikke er signal, så må man jo krybe til korset og købe pladsens net.

Billede1For beskedende midler kan man lave sit eget WiFi som kan bruges af hele familien.

Der findes mange forskellige løsninger, vi har valgt denne og vil gerne dele erfaringen med andre. Grundmodulerne i vores lille netværk er routeren, og det lille modem.


Billede2Modemmet som henter signalet

Modemmet er et Huawei E392 4G USB modem, et sådan koster typisk omkring 12 – 1300,- fra nyt af, vi valgte og købe det hos Blue City, både fordi de giver garanti på det, og så er prisen en hel anden, vi gav 159,- for dette, og man kan ikke se det har været brugt.

Næste grundingrediens er routeren, det er også en lidt ældre sag, en Edimax 3G-6200N, som kan tage 3 og 3,5G signal, altså ikke 100% optimalt, men fint til vores brug.Billede3

Som det ses så sættes modemmet til routeren med et USB forlængerkabel, det har flere fordele, man kan prøve sig lidt frem hvor der er bedst signal, og samtidig så virker USB forlængeren også som antenne.
For at kunne fange et mobil signal, skal der naturligvis et SIM kort i modemmet, til det har vi valgt 3, hvor man kan vælge et mobil bredbånds abonnement med 3 Like Home, det gør at det ikke koster noget og bruge det, selv om man er på et andet lands datanetværk. Du kan på 3’s hjemmeside tjekke hvor 3 Like Home dækker.

Billede4Modem med SIM kort

Når det hele er samlet er det blot og sætte dit eget lille netværk op i routeren. Alle SOHO modeller i dag, har et grafisk interface, som gør at det er let og overskueligt og sætte det op, husk blot og få det beskyttet med en kode og brug protokollen WPA2, så resten af campingpladsen ikke bruger dit net.

Når du skal sætte dit lille netværk op, så lad være med at spilde båndbredde og ressourcer på ting som MAC filtrering, det kan meget let omgås hvis man vil. Sørg i stedet for at lave et godt langt og kryptisk password, når der skrives et godt og langt, så gerne omkring 15 – 20 tegn, blandet med store og små bogstaver, tal, og tegn, og helst noget helt volapyk, lad være med at bruge nummerpladen på bilen, efternavn og den slags ting, det er alt for let og gætte.

Selv om vores lille router her ikke kan tage 4G, så kunne vi med 45% signalstyrke i Tyskland, downloadede med 108 KB/sek., og det er ganske ok til det brug.

Men hvad er prisen – Routeren her havde vi, men den kan anskaffes for et par hundrede kroner, modemmet kan købes som vi fx har gjort hos Blue City for beskedne 159,-.
Selve forbindelsen koster 130,- for en måned og 10GB data, og 100,- i oprettelse, man kan frit opsige den med det samme man tager den i brug, og dermed kun betale for en måned.

Der er ikke nogen tvivl om at over tid, kommer flere og flere udbydere med på denne bølge, og frigiver gebyrfrit dataforbrug i udlandet, men pas på og sørg for at have tjekket op på det, da det kan være ret så dyrt.

Der er selvfølgelig et lille minus ved denne løsning, routeren kræver nemlig strøm, denne her kræver 12V og der medfølger en adaptor fra 230V, man kan selvfølgelig med lidt fingersnildhed, sagtens lave så den kan tilsluttes batteriet i campingvognen. Men skulle man havne et sted uden strøm, så kan man også sætte USB modemet direkte i den bærbare, og gå på nettet den vej.

Læs også Få bedre 3G/4G signal når du er på farten

Comments powered by CComment