Hvorfor er A målet på dit telt vigtigt?

Man hører ofte spørgsmålet, kan jeg bruge et telt der er større eller mindre end det A mål som min vogn egentlig skal have. For at give lidt indsigt i vigtigheden af et korrekt størrelse telt, skal man kende konsekvenserne af at bruge et for stort eller lille telt. Det prøver vi med denne lille guide og give en hjælpende hånd til.

Billede1
Telt med korrekt A mål

 På det første billede her over, kan man se vores fortelt på vores lille kørevogn, vognen er opgivet til at bruge A mål 775, men det fortelt der fulgte med da vi købte den, var A mål 800, hvilket giver følgende resultat

Billede2
Teltet med A mål 800

Billedet taler næste for sig selv, som det kan ses, så er siden trukket så langt ud som det var muligt, og alligevel, ligger kanten af teltet helt nede i græsset, hvilket gør at der ikke kan komme træk i stropperne, det vil igen sige, at siden ikke er spændt ud, og når det blæser vil siden stå og slaske frem og tilbage. Det at siden slasker frem og tilbage er for det første træls og hører på, men det har også en helt anden og mere destruktiv side, forstil dig du tager et stykke ståltråd, du vrikker det fra side til side, efter et stykke tid knækker det, den samme virkning har det, når teltsiden står og slasker, det går ud over syninger, stropper og stoffet.

Samtidig så bør kantbåndet på teltet hænge ca. 10 – 12 cm over underlaget, så får man et godt træk i stropperne, teltet bliver spændt pænt ud, og ikke mindst, så bliver den nederste del af teltet ikke ødelagt af fugten fra jorden.

Billede3
Bemærk at kantbåndet er hævet over jorden, og der kommer et korrekt træk i stropperne.

Når nu A målet står opgivet til 775 og teltet er 800, så kan man godt forstå at det ikke er muligt og få det til at stå pænt, det er jo 25cm for langt, man kunne selvfølgelig vælge og klodse vognen 12,5cm op så vil det passe, men det er unægtelig besværligt og skulle kører rundt med et par havefliser for at kunne få teltet til at stå pænt. Vi tog derfor konsekvensen og fik Isabella til at sy teltet om til A mål 775, og det vil vi bestemt ikke fortryde.

Hvis teltet ikke er alt for meget for stort, så kan det sagtens lade sig gøre og få det syet om, og det kan også gøres for en overkommelig pris.

Og hvordan regnes A målet så ud – det gør det ved at trække en snor igennem teltskinne og måle ned til jorden, ca. 30 cm ud til siden, se evt. guide på www.isabella.net.
Når man har fundet målet, kan man let omregne hvilket A mål man skal bruge, hvis du fx måler dig frem til at der er 1010cm altså 10 meter og 10 cm, så vil det være et A mål 1000 telt du skal bruge.
Men selvfølgelig er der ikke noget regler uden undtagelser, på vores gamle Kabe, kunne man gennem skinnen måle at der var 1011cm, så det burde være et A mål 1000 telt der skal bruges, hvilket også var det forhandleren sagde, det gav dette resultat

Billede4
Gavlen på teltet står meget skråt, og kantbåndet ligger helt nede på jorden og gavlen kunne ikke spændes ud.

I dette tilfælde, kunne vi ret hurtig se at teltet i hvert fald var mindst 10cm for stor, vi kunne nu vælge og få det syet om, eller finde en anden løsning, i første omgang tog vi den lette løsning, da vognen alligevel blot skulle stå fast, og satte vognen op på en 5cm høj flise, hvilket giver 10cm i alt, da de 5cm jo er i hver ende.

Billede5
Efter at være sat op på en flise, passer teltet i A målet

Men hvorfor passede teltet ikke når nu målet var over 1000cm? – den eneste forklaring vi kan komme med, er formen på vognen, det er den eneste logiske forklaring, så der vil kunne forekomme vogne som afviger fra normen.
Dog vil vogne der er opført i fx Isabellas vogndatabase i langt de fleste tilfælde passe.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det optimale at man får et telt der passer, og hvis det ikke lige passer, så er det væsentlig bedre at A målet fx er 25cm mindre end større, da et større telt ikke vil kunne spændes op og dermed få et væsentlig kortere liv end det ville hvis det er spændt ordentligt ud.

Hvis ens telt fx kun kan få kantbåndet 5cm over jorden, kan man med fordel ligge eleastikstroppen dobbelt rundt om pløkken, så man får et godt træk i stroppen.

Comments powered by CComment