Fanø – 56 km2 fantastisk natur og dansk kulturarv

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Billede1

Fanø ligger smukt i vadehavet, lige ud for Esbjerg. Øen er ca. 16 km lang og ca. 5 km bred på det bredeste sted, så absolut overskueligt. Der er 3 byer på øen, ”Hovedbyen” Nordby, som ligger i den nordlige ende af øen. Rindby som ligger lidt sydligere, og som mest af alt er en landsby med feriecenter og sommerhuse.
Sydligst finder man Sønderho, som er noget mindre end Nordby, men stadig med handlemuligheder osv.

Adgangsvejen til Fanø er via færgen som går fra Esbjerg til Nordby. Færgen sejler mange gange så der er rig mulighed for at komme både frem og tilbage. Og selv om øen er lille, så er færgen fin, og det er let at komme både til og fra færgen også med et langt vogntog.

Billede1aDer er fine adgangsforhold til øen via færgen.

Selv om det er en lille ø, og arealet er så begrænset som det nu engang er, så byder Fanø virkelig på mange oplevelser. Er man til dansk kulturarv, så er øen virkelig et besøg værd. Men er man til gadecafeer, shopping, og strandtur, så er der også rig mulighed for dette.

Man kan bo på mange forskellige måder, der er rigtig mange sommerhuse man kan leje, feriecentre, bed and breakfast og selvfølgelig campingpladser.
Vi valgte og besøge Fanø i midten af september, det var stadig fint vejr, og her i udkanten af sæsonen er der ikke helt så mange turister.

Vi slog os ned på Camping Klitten i Sønderho, dette er også den eneste campingplads på øen som har vinteråbent.

Billede2Den lille reception ved Camping Klitten

Camping Klitten er ved at blive restaureret, hvilket også er tiltrængt, det er en gammel plads, men én ting skal dog siges – baderum og toiletter er rigtig pæne og rene. Men resten trænger til den kærlige hånd som man er i gang med.

Nordby - Fanø's hovedstad

Vi startede vores tur rundt på Fanø i Nordby. Her er der meget og se på, både butiksliv, gadeliv og kultur, så der er noget for enhver smag. Vi havde ikke noget egentlig mål, men gik ind på turistbureauet og fik et fint kort over hele øen, herunder et par gode bykort over Nordby og Sønderho.

Billede3Smukke gamle huse og små hyggelige gader og stræder

Billede4Fanø’s rådhus, her finder man også turistbureauet.

Billede5Små huse, hvor der sagtens kunne bo en familie med 5 – 6 børn, hvordan mon en moderne familie vil finde sig til rette her, bemærk også hoveddøren i enden.

Billede6Små hyggelige gader, mange steder lavet som gågader

Billede7Selv en biograf er der plads til på den lille ø.

Billede8Den maritime tilknytning er tydeligt, her den gamle navigationsskole, som nu er nedlagt og bruges til blandt andet sundhedshus.

Men ellers så findes der alt her, supermarkeder, bager, slagter osv.

Flakbatteriet "Fanø Nord”.

I den nordlige ende af øen, finder man også et vidnesbyrd om øens betydning under 2. verdenskrig. Her finder man lige nord for Nordby, flakbatteriet Fanø nord, som er et ret stort anlæg, som indgik i Atlanterhavs volden. Den meget centrale beliggenhed, gjorde at Tyskerne byggede anlægget, som husede både større bunkers anlæg med langtrækkende kanoner, men også flak, til nedskydning af fly.

Billede9Nogle af bunkerne er temlige store, og en del af dem kan man komme ned i.

Billede10Fra toppen af bunkerne kan man se virkelig langt ud over vadehavet, og dermed spotte fly og skibe på lang afstand.

Billede11Bunkerne er ganske dybe og vidner om de mange meter beton der over hovedet på en.

Billede12Soklen her vidner om at den kanon der har stået her, har været af en anselig størrelse.

Stranden og faunaen her

Når man siger vadehavet så siger man også lange og bredde strande, Fanø er ikke nogen undtagelse. Man kan blandt andet også køre på stranden hele vejen fra Fanø bad, som ligger mellem Rindby og Nordby, og hele vejen til Sønderho.

Billede13Den store brede strand, der er fine adgangsveje både med bil osv.

Billede14De brede og jævne strande er et eldorado, som her for kitte buggys.

Billede15Selv affald kan der laves noget kreativt af.

Billede16Surfer har også et eldorado her.

Billede17Sæler er en naturlig del af faunaen her, og de ses overalt.

Fuglekøjer

En ting man møder her på øen – og ikke kan finde andre steder i Danmark – er Fuglekøjer. Fuglekøjer er en ældgammel fangstmetode som man har brugt i England og Skotland. Fuglekøjerne her, består af en kunstig sø og nogle fangarme. Hele øvelsen går ud på at man sætter ænder ud i den kunstige sø, disse flyver så ud, og trækker vilde ænder med retur, og så kan man ellers fange dem i fangarmene.

Billede18Sønderho gamle Fuglekøje som er åben for publikum. Fuglekøjen er stadig i brug, nu bruges den dog til ringmærkning af dyr.

Billede19Fin skiltning.

Billede20Den kunstige sø som er centeret i fuglekøjen.

Billede21En af de 6 fangstarme i Fuglekøjen.

Billede22Udsigtstårnet ved fuglekøjen, hvor man kan se virkelig langt ude over vadehavet.

Billede23Ved fuglekøjen er der ligeledes et meget informativt hus, hvor man kan se hvordan fuglekøjen virker og især billeder fra en svunden tid.

Pælebjerg - Fanøs højeste punkt

Det højeste punkt på Fanø hedder Pælebjerg, og ligger midt mellem Rindby og Sønderho, punkter er 21 meter højt. Der er lavet et fint udsigtspunkt på toppen, hvor man kan se langt.

Billede24Adgangsvejen til Pælebjerg er rigtig god, og man kan fint komme dertil med både barnevogn og rullestol, dog er der trapper de sidste meter op til udsigtspunktet.

Billede25En rigtig god udsigt fra Pælebjerg.

Kunstladen

Lidt nord for Sønderho, ligger Kunstladen, når man kigger på den udefra, så tænker man nok lidt, nå det er bare en lille ombygget lade, men kan man lide design, brugskunst og den slags, så slå et slag indenom. For det første så er Kunstladen mange gange større end når man ser den udefra, og der er virkelige mange sjove og skæve ting, som man ikke lige ser alle steder.

Billede26Kunst laden ser ikke stor ud udefra, men lad dig ikke snyde.

Billede27Mange sjove ting.

Billede28En alsidig butik.

Billede29Kunst laden er ikke bare design og brugskunst, men også tøj, fodtøj og meget andet.

Billede30Sjove og skæve ting som man ikke ser hver dag.

Sønderho

Er man til lidt mindre byer, så er Sønderho et absolut godt bud, her er der kort til alting, men alligevel er der næsten alt.
Sønderho ligger på sydspidsen af Fanø, og består ud over selve byen, også af et ret stort sommerhusområde. Men her er meget stille og roligt.
Ligesom i Nordby er der masser af små gader og vedholdte gamle huse, som giver et fantastisk miljø.

Billede31Små hyggelige gader og smøger.

 

Billede32

Billede32aEn lille gågade med gadecafeer m.m.

Billede33Overalt i byen er der små stier ind imellem det hele, de er fint afmærkede og det kan kun anbefales og benytte disse stier, det er hyggeligt og man ser en masse.

Billede34På en af stierne kom vi forbi dette hus, bemærk hvor smalt det er.

Billede35På rigtig mange af husene ser man den flerfarvede stribe hen over vinduer og døre, det er symbolik, og farverne angiver fødsel, liv og død.

Billede36På en væg midt i byen, finder man denne planche, den fortæller billedligt hvordan byen har udviklet sig igennem flere hundrede år.

Byen har på flere måder formået, både at sørge for at bevare de gamle huse, men også mange af de gamle institutioner i byen. Så ud over at man kan se på huse fra både 1700 og 1800 tallet, så finder man også andre ting, fra en svunden tid. Men det gode her, er at man har bevaret historierne ved fx og ophænge plancher osv. som forklare hvad det enkelte er.

Billede37Sønderho’s ”brandstation” helt frem til 1965.
Billede38Den hestetrukne håndsprøjte som var i brug helt frem til 1965.
Billede39Brandspande af læder.
Den nære tilknytning til havet, fordre selvfølgelig også en redningsstation, denne er smukt bevaret, også her med masser af plancher og meget andet, som fortæller historien og ikke mindst, på bedste vis beskriver hvad de enkelte genstande har været brugt til.

Billede40Sønderho Redningsstation.

Billede41Redningsbåden, som blev trukket af heste til der var vand under kølen, dette kunne være langt ude, hvis der er lavvandet.

Billede42Bådsmandsstol, som blev brugt til at transportere personer fra et skib til et andet.

Hannes hus

En af de helt store attraktioner her i byen, er Hannes hus. Hanne blev enke i en alder af 34 år og stod tilbage med hus og børn. Desværre var skibet som Hannes mand forsvandt med, ikke forsikret, og pengene blev derfor meget små. Efter morens død blev datteren Karen boende i huset, helt frem til midten af tresserne, hvor hun måtte flytte.

Her overdrog Karen huset til en fond, på den betingelse at huset skulle stå, som den dag hun forlod det, og skulle fungere som museum.
Den eneste ændring som er lavet, er at der er lagt el ind, hvilket der ikke var da huset blev fraflyttet. En sjov ting, er at der på gulvet er sand ovenpå gulvbrædderne. Sandet er en særlig finkornet art, som udvindes midt på øen, og som er brugt bl.a. til at strø på gulvet. Men hvorfor sand på gulvet? – huse som dette, er mere eller mindre bygget direkte ovenpå den bare jord, og det vil kunne give fugt, kondens og jordslåethed i huset, men sandet binder fugten, og på den måde slipper man for dette.

Billede43Hannes hus i Sønderho.
Billede44Spisestuen.
Billede45Køkken.
Billede46I køkkenet er der denne tallerkenrække, det er ikke lige til at se det, men den hælder rigtig meget ud mod vinduet, det er meget skævt i huset flere steder.
Billede47Toilettet – eller lokummet som det hed dengang, husene fra denne tid var typisk indrettet med en lille stald i den ene ende af huset, typisk mod vest, og her var lokummet også typisk placeret.
Billede48Storstuen her med alkoven ved siden af glødeovnen.
På Fanø – og som så mange andre steder – har man haft tradition for kaffepunch, og hvis man kigger godt efter i storstuen, så vender en del af klinkerne både på hovedet og til siden, teorien er at da man satte dem op, måtte man drikke rigeligt med kaffepunch for at holde varmen.

Billedet man ser i enden af stuen er Hanne. Skibet som Hannes mand forsvandt med, var som sagt ikke forsikret, og for at kunne forsørge sig selv og børnene, syede hun Fanø dragter. Disse skulle have en vis længde, så når man prøvede dem, kunne man se længden i de skrå spejle.

Billede49Storstuen, bemærk at der er klinker på ydervæggen, det gør man for at reflektere varmen, så den ikke forsvinder ud.
Ud over disse ting, er der som sagt rigtig mange flotte gamle huse, som er bevaret. I fordums tid havde man ofte ikke en egentlig adresse men blot en betegnelse, dette kan man også se på nogle af husene. Også den gamle fattiggård er bevaret, og selv om det måske lyder lidt nedladende, har man valgt og lade husets betegnelse eller navn om man vil, være bevaret for nutiden.

Billede50Den gamle fattiggård.

Stormflodssøjlen – Kirken i Sønderho

Rundt om Sønderho er der et dige, og det er ikke uden grund. Ved den gamle havn har man sat en pæl, med mærker på vandstandens højde ved de forskellige oversvømmelser, når man står og kigger på mærkerne, og samtidig tænker på de mange primitive huse, så må det have været noget der ligner en katastrofe når vandet gik ind. Her kunne man ikke bare ringe til forsikringen og regne med at ISS lige kom og pumpede vandet ud.

Billede51Stormflodssøjlen ved Sønderho havn.

Billede52Når man kigger på mærkerne og digets højde, så kan man forstille sig hvor slemt det har slået til i perioder.

Skulle man mangle inspiration og/eller oplysninger om øen generelt, så har man i Sønderho, lavet et ubemandet ”Turistbureau”, her finder man oplysninger om faktisk alt.

Billede53Det ubemandede turistbureau i Sønderho.

Som næsten alle andre steder i Danmark, har denne by også sin egen kirke. Kirken er lidt speciel, idet det er den kirke i Danmark som har fleste skibe, hele 15 stk. og samtidig så er her ufattelig mange siddepladser i forhold til byens størrelse.

Billede54Sønderho kirke, en stor en af slagsen i forhold til byens størrelse.

Billede55Den ene halvdel af kirken, med alter og prædikestol.

Billede56Bemærk at den ene halvdel af kirkens bænke vender på tværs i forhold til billedet ovenfor.

Billede57En lille sjov detalje bænksæt med bord i midten, mon det er til kaffebordet under prædiken.

Billede58Et af 15 skibe i kirken, dette skib har kanoner, hvilket er sjældent og se i en kirke.

Billede59På kirkegården går den maritime tilknytning igennem alle steder.

Fanø er helt sikkert et besøg værd, uanset om man bare er til slentre ad gader og stræder, hygge på stranden, kigge på arkitektur eller måske en kombination af det hele.
Det kan stærkt anbefales, enten at besøge turistbureauet først eller printe et kort ud over Fanø.

Comments powered by CComment