Kyst Camping Bogense – Camping med kærlighed

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Kystcampingbogense artikel 280617 01

Kyst Camping Bogense er en 3-stjernet campingplads beliggende på det skønne Nordfyn. Campingpladsen ligger med gåafstand til en af Danmarks mindste købstæder og lige ned til havnen og Fyns største marina.

I 16 år har Heidi og Rehne drevet og boet på Kyst Camping Bogense. Og man bliver altid mødt af et meget service mindet og venligt værtspar i den hyggelige reception, hvor man også kan finde brochurer på seværdigheder/aktiviteter rund omkring på Fyn.

Kystcampingbogense artikel 280617 02

Denne gang blev vi modtaget af Rehne

Campingpladsen er tæt på alt, og det er faktisk sjældent at man i Danmark kan gå til både hav og by, og der er alt hvad man behøver i gåafstand. F.eks. shoppe en tur i byen, slentre en tur på havnen eller marinaen, sidde og hygge på cafeerne eller spisestederne som er rundt omkring i byen og på havnen.

Og i gåafstand er der også gode handlemuligheder, f.eks. Rema 1000, Fakta, Netto og Meny som føre mange af de lokale råvarer i deres sortiment.

På Kyst Camping Bogense kan man komme i sin autocamper, egen campingvogn eller telt. Har man nu ingen af disse ting, er der rig mulighed for at leje et af de to lækre 5-stjernet luksus hytter til max 6 personer pr. hytte.

Kystcampingbogense artikel 280617 03

5-stjertnet luksushytte med plads til 6 personer

Der er også 4 personers bjælkehytter som er rigtig fine til et par overnatninger, hvis man f.eks. kommer på cykel og egentlig skal ligge i sit telt, men vejret ikke lige er til det.

Eller man er til det lidt mindre luksuriøse.

Kystcampingbogense artikel 280617 04

Bjælkehytterne er til 4 personer

Campingpladsen har også et afsnit, kaldet ”annekset” som mest kun er forbeholdt fastliggere, men her findes dog også en hytte hvor der er plads til ca. 6 personer. Denne plads ligger oppe på bakken ved siden af Kirken, så her fra er der en super fin udsigt ud over vandet.

Kystcampingbogense artikel 280617 05

Kig til pladsen/annekset oppe på bakken, nede fra campingpladsen

Kystcampingbogense artikel 280617 06

Et flot kig ud over pladsen oppe fra kirken og "annekset"

Pladsen har ca. 200 enheder og alle er jævne og har en fin størrelse, selv til store vogne. Og flere steder kan man nemt finde læ for vinden

Kystcampingbogense artikel 280617 07

Jævne og fine parceller

Kystcampingbogense artikel 280617 08

Læ og skygge kan man fint finde

Kystcampingbogense artikel 280617 09

Store vogne er der fint plads til

Man har mulighed for en garantere havudsigt, mod en lille merpris

Kystcampingbogense artikel 280617 10

Tættere kan man næsten ikke komme på vandet

Ren og flot plads

Pladsen fremstår overalt pæn og ren. Servicebygninger er ingen undtagelse, der bliver også gjort rent to gange i døgnet.

Kystcampingbogense artikel 280617 11

Den flotte servisebygning med køkken og baderum

Der er lækre familierum med to brusere, to håndvaske og toilet i hvert.

Kystcampingbogense artikel 280617 12

Bruser så to kan bade på samme tid

I børnebaderummet er bruserne elefanter, badekarrene er en søløve eller en racerbil, så mon ikke poderne gerne vil bade i disse skønne omgivelser.

Kystcampingbogense artikel 280617 13

Søløvebadekaret det ene af to sjove badekar

Kystcampingbogense artikel 280617 14

De sjove elefantbrusere, hvor vandet kommer ud af snablen

Kystcampingbogense artikel 280617 15

Toiletter til små numser

Og skulle man have brug for et handicaptoilet - bad er der også tænkt på det, med et stort flot baderum, med tilhørende kørerampe.

Kystcampingbogense artikel 280617 15a

Handicaptoilet og bad

I køkkenet er der flere kogeøer, så der er godt med plads, der er både gasblus, microovne og almindelige ovne. Maden kan nydes ved de hyggelige borde, og opvasken kan klares mens man nyder havudsigten, eller holder øje med børnene på legepladsen fra køkkenet.

Kystcampingbogense artikel 280617 16

Fint med plads ved de forskellige køkkenøer

Kystcampingbogense artikel 280617 17

Hyggeligt at sidde her og spise her

I en andet lille bygning lige ved indkørslen til pladsen, ligger der også et lille køkken med gasblus, microovn og alm. ovn, hvor der er køleskabe til brug for teltcampisterne. I forbindelse med køkkenet er der et stort rum med borde, stole og fjernsyn, og det er også her børneaktiviteterne tit laves.

Kystcampingbogense artikel 280617 18a

Det lille fine køkken med køleskabe til brug for teltcampisterne

Kystcampingbogense artikel 280617 18b

Her kan man se tv, og hvis man er en større forsamling side og hygge sig. Og det er også her der tit er aktiviteter for børnene

Kystcampingbogense artikel 280617 18c

Her hygger børnene sig til aktivitetsdag

Ved den lidt ældre servicebygning inde midt på pladsen finder man et udekøkken, samt mulighed for at slå sit græs, hvis man nu ligger der i længere tid.

Kystcampingbogense artikel 280617 19

Ved den ældre servicebygning er der et udekøkken

Har man brug for at vaske eller få tørret noget tøj er der også mulighed for det. Og noget meget vigtigt så er der en hjertestarter på pladsen i samme rum som vaskemaskinerne og tørretumblerne.

Kystcampingbogense artikel 280617 19a

Vaskemaskiner og tørretumbler hvis man skulle få brug for det. Og her hænger der også en hjertestarter i rummet.

Nøøøj det for børn….

Børnene er der selvfølgelig også tænkt på, der er to fine legepladser, som er aldersopdelt, en for de lidt mindre børn, og en for de store.

Kystcampingbogense artikel 280617 20

Legepladsen for de lidt mindre børn

Kystcampingbogense artikel 280617 21

Legepladsen for de lidt større børn og barnlige sjæle

Der er både indendørs og udendørs bordtennis, computere og legerum. Mooncars og løbehjul er gratis at låne, og der er også andre sjove ting at køre på. I alle skoleferierne er der gratis underholdning hver dag, bla. Kreative værksteder, naturvejleder, snobrød og familie karaoke.

Kystcampingbogense artikel 280617 22

Mooncars er altid et hit, og så er de gratis at bruge

Mellem de to legepladser er der et hyggeligt grillområde med bænke og en scene

Kystcampingbogense artikel 280617 23

Grillområdet mellem de to legepladser, med bænke og en lille scene

Man kan også gratis lånes spande og fiskenet, så der kan fanges krabber og hvad der nu ellers findes ved stranden.

Hop i bølgen blå

Fra pladsen kan man gå igennem en låge, og lige ud på en badebro over de store kampesten der danner kystsikringen, og ned i bølgen blå

Kystcampingbogense artikel 280617 24

Badebroen ved pladsen, så man lige kan gå i vandet

Hvis man går nogle få hundrede meter til venstre udenfor hegnet kommer man til søbadet, som er en lille oase med sand, badebro (også til dårligt gående), udendørs bruser og toiletter. Når man ligger på Kyst Camping Bogense har man mulighed for at benytte saunaen gratis som er ved søbadet.

Kystcampingbogense artikel 280617 25

Søbadet en lækker lille oase

Kystcampingbogense artikel 280617 26

Dejligt der er tænkt på dem som ikke går så godt.

Vil man gerne til en børnevenlig badestrand, skal man igen kun gå nogle få hundrede meter så kommer man over til marinaen hvor der er en super lækker sandstrand. Og er man slet ikke til at bade i havet eller vejret ikke lige er til det, så har Bogense også en svømmehal, igen kun få hundrede meter fra pladsen.

Smart info

Når man oplyser sit mobilnummer ved bookning/indtjekning, får man som en ekstra service en sms, når der sker noget på pladsen, som f.eks. aktivitetsdag for børnene, eller der sker noget oppe i byen, som torvedag med f.eks. optrædende artister.

Kystcampingbogense artikel 280617 27

Torvedag med masser af boder og gode tilbud

Kystcampingbogense artikel 280617 28

På denne lørdags torvedag var det Gry som optrådte

Vi er simpelt hen faldet pladask for denne plads, som ligger så skønt, og med så dejligt et værtspar. Tæt på alting af alt hvad hjertet begære. Vi har været på pladsen nogle gange nu, og vi kommer helt sikkert tilbage. I skulle selv unde jer at prøve denne skønne beliggende plads.

Læs også: Kærestetur til Bogense – Danmarks mindste Købstad

Læs mere på Kyst Camping Bogense´s hjemmeside

 

 

Comments powered by CComment